Curt Kollavik Jensen og Henrik Overgaard er to af producenterne i DR SymfoniOrkestret. Under koncerten sidder de i salen og holder øje med, at alt fungerer, som det skal. Indtil da er deres arbejde en blandet landhandel, der skal sikre, at de tilrejsende kunstnere kan koncentrere sig om at forberede og gennemføre koncerterne i DR-Byen.
Blandt de mere spøjse oplevelser er den om solisten, der sagde til en af musikerne, at han stod på et fly allerede samme aften, som han havde været solist ved torsdagskoncerten. Ved et tilfælde hørte Henrik Overgaard det og måtte sige: Næ, den går ikke. Solisten havde glemt, at koncerten blev gentaget om fredagen og måtte i hast booke om til en afgang fredag. Eller pianisten Rudolf Buchbinder, der på vej i taxaen fra lufthavnen spurgte den ledsagende producent: Curt, det er Beethovens 5. vi spiller, ikke? Nej. Komponisten var god nok, men nummeret forkert. Nå, det er lige meget, jeg kan dem alle, lød det tilbage. Og det kunne han.
De nævnte eksempler hører til sjældenhederne. Normalt er alt aftalt og klar, når dirigenten typisk ankommer søndag til Kastrup for at øve og give koncert torsdag. Solisterne kommer som oftest om onsdagen og har således kun en enkelt prøve plus generalprøven inden koncerten eller koncerterne.
Mange gange foregår forberedelserne mellem DRs producenter og kunstnernes agenter. Et arbejde mellem professionelle, og de fleste agenter er lige ud ad landevejen, forklarer Henrik Overgaard. Nogle kunstnere har haft ubehagelige oplevelser, stalkere der jager dem for eksempel, og her kan der være krav om, at der opgives et andet navn på reservationen til hotellet, at der heller ikke står navn på garderoben i DR-Byen, og at der ligefrem er vagter uden for garderobedøren.
Også her gælder det, at langt, langt de fleste kunstnere er aldeles ukrukkede som Anna Netrebko, der selv kom til DR-Byen fra søsterens bopæl i Jylland i en bil, der på ingen måde antydede, at passageren var en verdensberømt diva på vej til arbejde. Og oven i købet kunne få hjælp på stedet til at made sin medbragte baby ude bag scenen.
Men det er nu oftest kun første gang kravene til sikkerhed og andre serviceydelser er så omfattende, det stopper, når agent og kunstner ser, at der ikke kommer uvedkommende ”backstage” i DR-Byen, og at forholdene før, under og efter koncerten er betryggende.
Når repertoiret er aftalt mellem orkesterledelsen og de tilrejsende, skal der findes noder frem. De rigtige vel at mærke, for i en række tilfælde er der forskellige udgaver af de samme værker. Så må DRs nodearkiv i sving med at finde de rigtige udgaver. Mange dirigenter møder med deres eget eksemplar, mens andre får noderne tilsendt fra DRs omfangsrige nodearkiv.
Nogle gange er det ikke muligt at finde matchende eksemplarer, og det hænder også – om end sjældent – at dirigenten møde op med en version, og at orkestrets er en anden. DR producenterne har prøvet sent i forløbet at måtte klippe og klistre og endda skrive ”strøg” ind, altså de forskellige strygeres stemmer, manuelt til orkestrets medlemmer.
Selv om det mange gange er internationalt kendte stjerner, der kommer til København, så er DRs indkvarteringsregler absolut ikke til suiter på de bedste hoteller. Vil de tilrejsende ikke nøjes med almindelig standard, må de bruge en del af honoraret på at blive opgraderet. Det samme gælder, hvis de medbringer agenter, familie eller andre gæster.
Producenterne eller afdelingens chefer henter ofte kunstnerne i lufthavnen og sørger for, at de bliver vel indkvarteret. Allerede før ankomsten til Danmark foreligger der en prøveplan lagt i samarbejde mellem producent og dirigent – 4½ time per dag er standarden.
De har også fået et rids over scenen og orkestrets opstilling, som kan være på flere måder, og som oftest er aftalt på forhånd med agenterne. Nogle beder dog om at få flyttet rundt på opstillingen, når de møder til første prøve. Også det er det producenternes opgave at orkestrere.
Det er et kæmpe puslespil og altid et kompromis mellem det ønskelige og det mulige. Der er god plads på scenen i DR Byens koncertsal, men der er en række hensyn at tage til f.eks. musikernes hørelse. Publikum kan i salen se et lille stativ med en ørebeskyttelsesbøjle bag ved for eksempel træblæserne. For at de ikke skal få messingblæsernes og slagtøjets mest voldsomme toner direkte i øret med risiko for høreskader.
Men når vi er ude ide helt store værker – Mahlers 8. kunne være et eksempel, så skal der kompromisses. Producenterne opfordrer også dirigenterne til under prøverne at gå ud i salen og høre lyden derude. Nogle dirigenter hører ikke fra podiet den samme lyd som publikum og det kan for eksempel gøre, at de ønsker at trække energien fra kontrabasserne og paukerne, hvilket ikke nødvendigvis var sket, hvis de hørte det samme som publikum.
Alt dette indgår også i producenternes forberedelser til koncerterne. Så en god kvalifikation for en producent er at kende hele processen fra egen krop. Og både Henrik Overgaard og Curt Kollavik er da også uddannede musikere på henholdsvis horn og klassisk guitar. Derudover har Curt Kollavik været programmedarbejder og vært på P2s magasinprogrammer og aftenflade. Og har som musikproducer optaget en lang række koncerter for P2.
Og så er lytterne og seerne. De skal også have det bedste, hvorfor der også bruges meget tid på forberedelser sammen med lyd- og billedproducere, teknikere, lysfolk, scenemester samt P2s værter.
Til den praktiske ende hører også at sørge for, at der en sal at spille i. Koncerthuset er selv sagt booket lang tid i forvejen til selve aftenerne, men salen er så udnyttet, at den bookede tid for DRSO hele tiden skal tjekkes, og at det ofte er nødvendigt at fjerne alt fra scenen efter en af prøvedagene, for så at sørge for at alt er på plads til prøvestart næste morgen.
Især hvis salen om aftenen skal bruges til store rytmiske koncerter og events med deraf følgende store omskift i salens normale lys og generelle indstillinger kan det være lidt for spændende at møde på arbejde dagen
– Det er den slags, der kan holde en søvnløs, siger Curt Kollavik.
Og hvad laver så dirigenter og solister, når de ikke prøver? Det ved producenterne meget om, for de er i princippet til rådighed under hele gæsternes ophold i København.
Meget ofte øver de kommende koncerter – i Koncertsalen efter prøverne eller indstuderer på hotellet. Med til billedet hører, at vi er i en branche, hvor opgaven trækker så meget på hele gæstens tilværelse, herunder nervesystemet, at der ikke er det store overskud til turisme og den slags
Dog er det meget efterspurgt fra gæsterne at få anvist et godt spisested. Så her gælder det for producenterne om at ramme den enkelte dirigents eller solists smag. Bliver der tid til andre aktiviteter, så er Tivoli i sæsonen, Louisiana og Glyptoteket sikre hits. En hyppig gæst, chefdirigent Fabio Luisi elsker at spille golf. Så sørger producenterne for, at golftasken (en gave fra orkestrets forening) bliver hevet frem før turen til det men oftest Royal Golf Club, der ligger ganske tæt på Koncerthuset.
Italiensk fødte Luisis trodser både strid blæst og dansk december kulde for at spille.
Det sker også, at en solist bliver syg. Mange gange er det blevet afhjulpet ved at producenten henvender sig til en ven af musikken – overlæge i øre- næse halssygdomme på et københavnsk hospital, der udbedrer skaden nu og her. Men er den helt gal, er der en ekstra udfordring i at skaffe en ny solist.
Curt Kollavik og Henrik Overgaard er begge dybt imponerede over, hvor ofte en international kunstner med ultra kort varsel lader sig flyve ind, indstuderer nærmest i flyet, møder til prøve og ydertoppræstation til koncerten.
De holder begge meget af at arbejde med kunstnerne.
-Jeg kan godt lide at yde service over for dem, siger Curt Kollavik. Vi skal opnå det bedste kunstneriske resultat, men der ingen facitliste over, hvordan man kommer dertil, mens Henrik Overgard også hæfter sig ved den psykologi, der skal lægges i arbejdet for at opnå det ypperste i et samspil mellem dirigent, solist og orkester. Begge kan de mærke forskellen mellem, når kemien går op i en højere enhed, og når den ikke gør det.
Musikerne bryder sig ikke om de dirigenter, der bare spiller igennem til prøverne, men nyder omvendt de dirigenter, der ved, hvad de vil og kommer med positiv kritik og gode ideer, man kan lære af – igen og igen, indtil ”den sidder i skabet”
I særklasse skal nævnes nestoren over dem alle, den 90-årige tidligere chefdirigent for Symfoniorkestret, Herbert Blomstedt. Han klarer sig selv, er altid i godt humør og er absolut ikke krævende
Frokosten består af et glas mælk, et stykke brød og en skive ost. Og nogle gange efter koncerten et glas druesaft eller – hvis det går hårdt til – en alkoholfri øl. Til gengæld tegner han sig for den ene af de to koncerter i nyere tid, de to producenter kalder verdensklasse, hvor alt gik op i en højere helhed. Det var Mendelsohn-koncerten i efteråret sidste år med Hebriderne samt hans 3. og 4. symfoni på programmet.
Det andet eksempel var Luisis version af Mahlers 8., kæmpesymfonien, ligeledes fra efteråret.2017.
Har der aldrig været dirigenter eller solister, som opførte sig upassende. Jo, der findes få eksempler, der kunne være kommet på #meetoo listen. Ingen nævnt, ingen glemt. Heller ikke når vi taler om de fristelser, København i øvrigt kan byde på og som kan gøre det spændende for en producent at tænke på, hvordan det går næste dag. Men det er som nævnt absolut undtagelsen, der bekræfter reglen om hårdt arbejde fra morgen til aften.