Gebyrstigning

af.

DR har besluttet at forhøje gebyret for billetkøb med 10 kroner, så det fremover udgør 30 kroner. Det betyder, at billetterne i den kommende sæson vil koste 60 kroner pr. stk. 

Det er vigtigt for bestyrelsen, at det ikke fik økonomiske virkninger, da Venneforeningen mere formelt blev adskilt fra DR. Det blev vi lovet, da det skete forrige år. 

Vi har været i forbindelse med DR i forbindelse med den annoncerede  gebyrstigning, og heldigvis er det heller ikke årsagen til forhøjelsen. DR forhøjer gebyret for alle billetter (og rundvisninger) med de 10 kroner. Nogen vil allerede have oplevet det, hvis de har været til selve koncerterne. Set i forhold til koncertarrangementer andre steder ligger gebyret selv efter stigningen i DR i den lavere ende. 

DRs begrundelse er almindelige prisstigninger, og at gebyret ikke er ændret siden 2011. Det er klart, at stigningen virker relativt højere på vores billetter, fordi de er langt billigere end billetterne til de almindelige koncerter.

Det er imidlertid vigtigt både for DR og for Venneforeningen, at gebyret dækker omkostninger ved, at vi deltager i prøverne, fuldt ud. Ellers får vi begge ”ballade” med myndighederne. Og så må 60 kroner da også siges stadig at være billigt for at høre musikken og sangen i Koncerthuset.