Følg DR VokalEnsemblets ugelange Kina-turne her på siden. Rejsedagbog til Venneforeningens medlemmer direkte fra Kunstnerisk leder Michael Emery i Kina.

Så står vi her endelig, i færd med at boarde vores Airbus 340, SK 955, København til Beijing. Min første e-mail til vores kinesiske tourné værter, hvori jeg foreslog denne tourné, blev sendt d. 26. april 2016. Det virker utroligt at vi, 15 måneder og mange, mange e-mails senere, endelig er ved at tage af sted på vores Store Kinesiske Eventyr – fem koncerter på fem dage, i fem store kinesiske byer. Efter en fantastisk turné optakts-koncert i Garnisonskirken fredag aften ved vi, at vi tager afsted med de bedste hilsner fra vores publikum – inklusiv Venneforeningens medlemmer. Sangerne er spændte – de er meget bevidste om udfordringerne, der ligger foran os, men de er klar til at give alt, de kan for vores kinesiske publikum. Ønsk os held og lykke!