I dag skyndte vi os tilbage til Beijing til koncert nr. 2 – i det fantastiske National Center for the Performing Arts. Denne enorme æggeformede kuppel af metal omkranset af en menneskeskabt sø, åbnede i 2007 og indeholder et teater, et operahus, en koncertsal og multi-funktionelle performance rum. Det er en utroligt betagende bygning og den glimtede i eftermiddagssolen som vi ankom til vores prøve.
NCPA er den vigtigste og mest prestigefyldte klassiske scene i Kina og har været vært for mange verdenskendte orkestre, ensembler, musikere og dirigenter. Vi er beærede over, nu at kunne tælle os selv blandt dem.
Indenfor er bygningen flot, rummelig og indeholder mange interessante aktiviteter inklusiv et galleri der minder om en helligdom til ære for berømte kinesiske musikere fra den moderne æra – hver hyldet med en statue. En af dem er Nie Er – en tidlig 20. århundrede musiker, der blandt andet komponerede Folkerepublikken Kinas nationalsang.
Koncertsalen har plads til over 2000 gæster og akustikken er perfekt til sang – endda mere imponerede end koncertsalen i Jinan fra i går. Auditoriet føles enormt, men selv den mindste og mest stille musikalske detalje står altid fuldstændigt tydeligt.
Vores optræden var en del af NCPA’s årlige August Kor Festival (det er festivalens banner der hænger over scenen på billedet ovenfor) – en vigtig international koncertrække. Så vel som mange kinesiske lyttere (vi fik efterfølgende at vide at kun 50 pladser i koncertsalen ikke var blevet solgt) var vi glade for at have nogle danske ører blandt publikum: Fra den danske ambassade, Eva Bagge Steenberg (Chargé d’affaires) med hendes mand og børn og fra det Danske Kulturcenter i Beijing, Bo Østergaard.
Indenfor er NCAP lige så imponerende som sit ydre. Som her koncertsaens foyer proppet med mennesker lige før vores optræden.
Lige som i Jinan i går, var vi meget glade for at se mange børn og unge mennesker blandt publikum og det lader til, at dette ikke er en tilfældighed. Under årene for den Kulturelle Revolution i Kina, fra 1966-76, var vestlig klassisk musik stærkt begrænset af politiske årsager. Men siden 1980’erne, og specielt i de seneste år, har den politiske agenda ændret sig: at lære at spille et instrument er nu en obligatorisk del af grundskolen, og alle bliver opmuntrede til at være med i kor og synge korsang. Som resultat af dette, vokser interessen for klassisk musik for børn og deres forældre (i særdeleshed blandt den voksende kinesiske middelklasse). Kineserne er nu de største fremstillere af nye klaverer i verden, og der er en enorm appetit på koncerter og koncert-gang. (Sjovt nok er en anden obligatorisk del af kinesisk skolelærdom H.C. Andersens Eventyr.)
Som deres landsmænd i Jinan, lod Beijing publikummet til at nyde vores koncert ganske meget og de jublede og klappede entusiastisk til sidst. Vi har én, yderst velplanlagt, musikalsk overraskelse i vores program – og det er vores første ekstranummer: Et smukt arrangement (lavet af vores egen Phillip Faber, fra DR’s PigeKoret) af en velkendt, utroligt populær og højtelsket folkesang: ”Mu li hua” – ”Jasmin Blomsten”. Vi synger den til hver koncert, uden at fortælle det på forhånd, på kinesisk. Vi havde en ide om, at det ville være et populært valg – men vores publikums reaktion hver gang vi synger den er bemærkelsesværdig: I det øjeblik de hører den de første toner af stykket, istemmer alle et stort bifald. En kvinde der sad ved siden af mig i aftes gav et højt gisp af forbløffelse og nydelse. Det er en dejlig måde at afslutte koncerten på og – for os – en god musikalsk hilsen fra VokalEnsemblet til vores kinesiske publikummer.
I morgen skal vi rejse 1000 kilometer syd til den antikke by Xi’an til vores tredje koncert.