Dagens skema for VokalEnsemblet er et meget godt eksempel på den rå udholdenhed og det hårde arbejde, det at være på turné til tider kan kræve:
06.00: tjek ud (med en lille pose indeholdende vores morgenmad da det var lidt for tidligt at spise på vores hotel)
06.15: afgang med bus mod Beijing Vest togstation
07.30: ankomst på togstationen, passage af security, tjek-in og boarding på toget
08.16: togrejse, Beijing til Xi’an (6 timer)
14.18: ankomst Xi’an gå til vores bus
14.40: bus fra stationen til hotellet
16.00: tjek-in på hotellet, hurtigt bad og tøjskifte
17.15: bus fra hotel til koncertsalen
17.45: prøve
18.15: aftensmad I koncertsalens kantine
19.30: koncert
21.15: bus tilbage til hotellet
21.45: en kold øl og på hovedet i seng
Ankomst på Beijing Vest togstation, meget tidligt om morgenen hvor byen havde et nærmest romantisk tåget udtryk – men selvfølgelig var dette ikke sommertågen fra en august morgen, røgen kom fra Beijings berygtede luftforurening.
Men Kina er blandt underskriverne af Paris-aftalen om klimaforandringer – og det er tydeligt, at de er begyndt at gøre en indsats for at forbedre luftkvaliteten i deres byer: nye elektriske biler og scootere er blevet et normalt syn på gaderne her samtidig med de smarteste europæiske bilmodeller.
Og dette er en del af de tilpasninger, som Kina i højere og højere grad gør mod globale brands og vestlig kapitalisme. Du finder BMW, VW og alle de andre velkendte bilmærker, ligesom du også finder Pizza Hut, KFC, McDonalds og IKEA overalt!
Her er VokalEnsemblets dirigent Marcus Creed og Produktionsleder Peter Tönshoff, lige før vi boardede Xi’an toget, mens de nyder deres morgenkaffe, købt hos et andet velkendt vestligt brand…
Den lange togrejse til Xi’an bragte os 1000 km syd for Beijing og gav os mulighed for at se noget andet end storbyer, da vores højhastighedstog strøg afsted med 300 km/t gennem markerne, engene og landbruget i det landlige Kina – det strakte sig så langt øjet kan se.
Men støt, som rejsen skred frem, begyndte landskabet at ændre sig. Langsomt efterlod vi de endeløse flade sletter: høje, små bakker og til sidst – som vi kom tættere på Xi’an – begyndte rigtige bjerge at dukke op.
Byen Xi’an er den ældste af Kinas fire store antikke hovedstæder og var kejserlige Kinas hovedstad i 13 dynastier i løbet af de 1100 år, efter den blev grundlagt i 221 f.k. Senere spillede den en vigtig rolle som endepunktet på den berømte Silkevej, handelsruten gennem Kina. Af den grund kaldes byen ofte den kinesiske civilisations fødested – men den er i dag bedst kendt som stedet med den berømte Terrakotta Hær, der blev opdaget ved et gravkammer udenfor byen i 1974.
Og i det kulturelle distrikt i moderne Xi’an hylder både teatret og koncertsalen arkitekturen og designet, der var fremtrædende i byens mægtige kejserlige fortid.
Udenfor det nyopførte teater er der for eksempel en statue af en af fortidens store kejsere, der leder sine mænd fra hesteryg. Ved hans fødder er en gruppe af frygtindgydende beredne krigere og – foran dem, på venstre side af billedet – et følge af trompet-spillende fodsoldater.
Indenfor i koncertsalen var mange af de dekorative detaljer – som eksempelvis træpanelerne og dørhåndtagene – også baseret på det antikke design.
Efter en hurtigt prøve i koncertsalen var det tid til fællesspisning i medarbejderkantinen. Vi er alle ved at blive ret så gode til at spise med pinde!
Og udenfor i foyeren, mens publikum begyndte at ankomme, hang enorme bannere der gjorde reklame for koncerten og koret, mens – inde i koncertsalen – lå dirigent Marcus Creed´s noder allerede klar på nodestativerne og ventede på, at koncerten begyndte.
I morgen går turen til Zhuhai – og den fjerde koncert på vores turné.