Ved torsdagskoncerten den 28, september kunne koncertgængerne opleve – og P2 lytterne tillige høre – et instrument, som ikke før er set og hørt i Koncerthuset. Der er tale om et elektronisk instrument med det mystiske navn ”ondes Martenot”. Det lyder unægtelig fransk og er det også.
Ved det keyboard-lignende instrument sad franske Valérie Hartmann Claverie som solist i ligeledes franske Olivier Messiaens Turangalilla-symfoni, et 80 minutter langt værk fra 1948 (revideret i 1990) i ti satser, der er en hyldest til kærligheden. Og til fuglene, som komponisten var dybt optaget af.
Netop ondes Martenot instrumentet er i stand til at frembringe fuglelyde, der ligger meget højt og lyder meget gennemtrængende blandt orkestrets øvrige instrumenter. Det kan også lave toneovergange, der ikke kan frembringes på de traditionelle musikinstrumenter. Ud over de kendte hvide og sorte tangenter er der – se billedet – ”metalkontakter” under tangenterne, ligesom fødderne er i brug.
DR SymfoniOrkestret har i sine depoter en del ikke hyppigt brugte instrumenter lige fra de spanske kastagnetter til de særlige Aida trompeter og en kæmpe træblok med en tilhørende træhammer i overstørrelse, der kun bruges i en af Mahlers symfonier. Men en ondes Martenot indgår ikke i samlingen. Så Valérie Hartmann Claverie havde selv såvel klaviaturet som den særlige forstærker og højtaler, der ses på billedet fra koncerten, med sig. Sådan som hun har det, når hun som ”specialisten i dette værk” opfører Turangalila andre steder i verden. Der er ikke mange, der mestrer dette specielle instrument, men hun underviser dog andre i instrumentet på konservatoriet i Paris.