Sammenlægning af DRs ensembler og Det Kongelige Teater vil gøre landets musikelskere til tabere
Kulturministeren og Dansk Folkeparti har gjort sig forskellige tanker om fremtiden for DRs kor og orkestre samt for deres base, Koncerthuset. Det er interessant læsning for Venneforeningen for DRs Kor og Orkestres 3000 medlemmer, dedikerede og aktive brugere af den musik og sang som korene og orkestrene producerer. Desværre er væsentlige dele af forudsætningerne for politikernes overvejelser direkte forkerte, ligesom der i tankerne mangler bud på det allervigtigste udgangspunkt – kunsten og formidlingen af den til danskerne.
Folketingspolitikerne bag tankerne bebuder alle som med en mund, at der ikke er tale om en straffeaktion mod DR oven på nedlæggelsen af DR UnderholdningsOrkestret, som DR besluttede i kølvandet på samme politikeres beskæring af bevillingerne i det nuværende medieforlig. Så langt så godt om tankerne fra Borgen.
Men i de nye tanker og forslag bliver DRs kor og orkestre blandet godt og grundigt ind i to helt uvedkommende problemstillinger: Det Kongelige Teaters krise og landsdelsorkestrenes dårlige økonomi. Det sker samtidig med, at ministeren og partierne bebuder, at der ikke er tale om en spareøvelse, men om en omfordeling af ressourcerne. Her knækker filmen for alvor.
DRs kor og orkestre med DR SymfoniOrkestret som flagskibet har nået et kunstnerisk højdepunkt de seneste år. Et niveau som har gjort det muligt at tiltrække nogle af de største kunstnere i denne verden. Tænk bare på orkestrets chefdirigent Fabio Luisi, der deler sin tid mellem elite-operascenerne Metropolitan i USA, Operaen i Zürich og DR SymfoniOrkestret i Danmark. Eller Marcus Creed, DR VokalEnsemblets chefdirigent, der også er et topnavn på sit område. De har begge blandt mange tilbud prioriteret DRs kor og orkester på grund af et unikt kunstnerisk miljø skabt gennem mange års indsats. Samt ideelle øveforhold i den samme sal, hvor koncerterne opføres. Som en illustration kan nævnes en koncert, som DR SymfoniOrkestret spillede med dets afdøde, tidligere chefdirigent Rafael Frübeck de Burgos – endnu et stjernenavn på podiet i Koncerthuset – og med hans spanske landsmand Pepe Romero som solist på guitar. Gå ind på Youtube og se. Langt over to millioner mennesker i verden har klikket sig ind på den koncert med DR orkestret i Koncerthuset. Den slags eksponering af dansk musikliv bør både minister og folketingets kulturpolitikere være stolt over og værne om.
Nu siger politikerne så, at det ligeså godt kunne finde sted i regi af Det Kongelige Teater. Men det kan det ikke. Teatrets organisation er naturligt nok rettet mod, hvad der foregår på scenen. Altså musik for dem, der bevæger sig til Operaen på Holmen eller på Gl. Scene i København. Det Kongelige Teater har med sine forholdsvis få turnerende undtagelser forståeligt nok begrænset erfaring i formidling af kunsten uden for scenerummene i København. I DR er der omvendt de seneste år sket en stadig større integrering af det, der kan høres i Koncerthusets fire sale på Amager og det, som lyttere og seere over hele landet kan følge på DRs kanaler. Hvert år indgår DRs kor og orkestre i 500 tv- og radioudsendelser på DR,. Torsdagskoncerterne bliver eksempelvis i radioen og ofte også på tv fulgt af et publikum, der let overstiger seertal på alle andre kanaler end DR1 og TV2s hovedkanaler.
Det er sket på grund af det kunstneriske niveau, men også fordi DR bevidst har arbejdet med, og fundet løsninger på, de ikke ukomplicerede rettigheder, der kan gøre det muligt at brede kunsten ud til hele landet, selv om størstedelen af den levende del foregår på Amager. Tænk i den forbindelse også på de årligt 250.000 fysisk tilstedeværende publikummer, der følger et af DRs kor og orkestre enten i København eller på turneerne rundt i landet. I 2016 besøgte et af DRs Kor og orkestre 47 forskellige byer i Danmark med en live optræden. Og hvor der derudover til prøverne kommer ligeså mange af Venneforeningens medlemmer, som der må være i salen. Til stor inspiration for dem, men sandelig også for musikerne. Det er et område, hvor Det Kongelige Teater slet ikke har en tilsvarende ekspertise af naturlige grunde, for det ligger ikke i teatrets opgaver.
Læg dertil, at Det Kongelige Teater er i dyb krise, når det gælder publikum, økonomi og organisation, mens DRs musiske virksomhed de seneste år er blevet en stadig mere velfungerende organisation såvel når det gælder livet i koncertsalene som udbredelsen i æteren. Det er således symfoniorkestret, der indspiller musikken til store DR1 dramaproduktioner, det er Big Bandet, der ledsager finalisterne i X-Faktor, det er VokalEnsemblet, der optræder i så forskellige programmer som Aftenshowet og Deadline på DR2. DR Pigekoret kan nærmest dagligt høres i sendefladen. Det sker kun, fordi DRs kor og orkestre er både fysisk, organisatorisk og indholdsmæssigt forbundet med de radio-og tv-producerende afdelinger i DR-Byen.
Denne unikke formidling af stor kunst ud over hele landet vil ikke overleve, hvis der skal disponeres indholdsmæssigt og økonomisk mellem to vidt forskellige organisationer. Dermed være ikke sagt, at DR og Det Kongelige Teater ikke kan samarbejde frugtbart på rigtig mange områder. Det skal bare ske i respekt for, at det er tale om forskellige virksomheder. Et samarbejde der allerede eksisterer i dag. Og nok har teatret talt pænt om politikernes tanker, men med en tilføjelse om, at pengene skal følge med fra DR til teatret. Og så er det jo kun at flytte pengene fra en slags offentlig kasse til en anden. Hvornår er der kommet noget frugtbart ud af det?
Kulturministeren har begrundet sine tanker med, at de fleste radioorkestre i Europa er blevet løsrevet fra radiofonierne. Det er ganske enkelt forkert. Langt de fleste radiofonier i Europa har tværtimod et eller flere ensembler tilknyttet. BBC har mange fordelt over hele kongeriget. Det er nærmere betegnet undtagelsen at public servicestationer ikke har et eller flere ensembler tilknyttet. Måske er Belgien det eneste eksempel på opløste radioorkestre, og det hang pudsigt nok sammen med landets sprogstrid og deraf opdelte radio/tv-stationer. Fem ud af seks musikere på radiostationer i Europa er ansat af radioen, resten er freelancere. Kun i Tjekkiet, Kroatien og Letland er musikere og sangere ikke ansat af de europæiske svar på DR.
Findes der eksempler på symfoniorkestre og kor, der både bevæger sig inden for koncerter og teater/opera under samme tag. Ja, det gør der i Berlin og Dresden for eksempel. Men fælles for dem er, at de har brugt langt over hundrede år på at indrette tag og kunst på det. Den slags tager meget lang tid at bygge op, mens det kunstneriske kan brydes ned på kort tid gennem eksperimenter født på regneark, der ikke tæller ”minusserne” med.
Kan politikerne gardere sig mod, at DR af egen drift bruger sparekrav i et kommende medieforlig til at slække på succesen, når det gælder levende musik? Sagtens. Politikerne kan bare sige, at sådan skal det være, når de vedtager medieforliget og kontrakten med DR. Så har DR bare at rette ind efter ejernes ønsker.
Kan politikerne fremme landsdelsorkestrene gennem denne øvelse. Nej, ikke hvis man som erklæret vil bevare Danmarks største og mest udbredte producent af musik og sang på det højeste kunstneriske niveau i landet, som det er tilfældet med DRs kor og orkestre. Derfor er der ingen grund til at blande Koncerthuset og dets ensembler ind i den sag.
Kan der opnås besparelser ved en sammenlægning af DR Koncerthuset og dets aktiviteter med Det Kongelige Teaters? Stadig ikke hvis man vil sikre det kunstneriske niveau. Ligesom det er utopi at en mester i 100 meter løb kan vinde et maratonløb og vice versa, så er det også mod bedre vidende at forestille sig, at et symfoniorkester og et vokalensemble med vidt forskellige arbejdsformer, kunstneriske udtryksformer og prøveforløb kan opnå nogen som helst gevinst ved at arbejde under samme tag.
Kan borgerne i andre egne af Danmark få glæde af en ”opmanding” af de fire landsdelsorkestre, som politikerne opererer med i stedet for de nuværende fem? Kun hvis DR sørger for det gennem de transmissioner, som er blevet flere i de seneste år.
Og hvad det administrative angår, er DRs organisation de seneste fire år strømlinet fra at være små administrative enheder for hvert ensemble til en enhedsorganisation med speciale i at formidle kunsten bredt i landet gennem udsendelsesvirksomheden i en digital tidsalder.
Kan DR blive mindre ved at flytte musik og Koncerthuset og ensemblerne til Holmen i København? I princippet ja, men i praksis nej. Kritikken mod DR for at udøve ubillig konkurrence, som den har lydt fra dagspressen går jo på netaktiviteterne. Der er os bekendt aldrig rettet nogen form for kritik af DR for at dominere musiklivet.. Tænk lige over det, politikere.
Danske musikelskere vil ikke få mere for pengene med det, der foreløbig er lagt op til. De vil få mindre. Uanset om de bor i Rønne, Roskilde eller Ringkøbing.
Venneforeningen for DRs Kor og Orkestre