Da jeg var musikstuderende på universitet – på det nu hedengangne Musikvidenskabeligt institut (herefter MI) – diskuterede vi ofte vigtigheden af forelæsninger i den grundlæggende vestlige musikhistorie. Forstået som musik startende ved gregoriansk sang og sluttende ved i dag. Eller rettere sagt; vi diskuterede faktisk manglen på samme… Deciderede studier i dette felt var fraværende gennem alle min fem år på MI. I stedet var vi ’overladt’ til vores underviseres – til tider snævre – musikalske præferencer. Hvis ikke ens underviser havde Bach eller Beethoven i curriculum, hørte vi ikke noget til bemeldte tyskere. Jeg ærgrede mig igennem alle årene over denne udeladelse, og de historiske huller i repertoirekendskabet undervisningsformen medførte. Dels følte jeg mig dårligt rustet til at forstå og begribe de komplicerede musikvidenskabelige problemstillinger, som også blev fremlagt for os. Dels følte jeg mig lidt snydt for det almene klassiske repertoirekendskab, jeg troede MI ville give mig.
Jeg følte mig heldig, da jeg i 2008 fik mulighed for at komme med i Venneforeningens bestyrelse. Det var en mulighed for at komme tættere på noget af den musik, jeg savnede i mine studier, men samtidig også en mulighed for at hjælpe med at gøre klassisk musik mere tilgængelig for min generation. Jeg indtrådte i bestyrelsen netop med henblik på at række ud til det yngre segment og få flere unge til Venneforeningen. Og derved give dem mulighed for at høre musik – og ikke kun læse om den!
I bestyrelsen har vi ofte diskuteret, hvordan man tiltrækker unge til Venneforeningen. Hvordan skal tilbuddene se ud? Og hvem er målgruppen sådan mere specifikt? Der er mange sjove ting og aktiviteter, der stjæler de unges interesse, og det er ikke helt enkelt at en gøre en musik-venneforening sexet! Bestyrelsen har vurderet, at der er mange potentielle ’venner’ at hente, hvis man henvender sig til en målgruppe, der allerede har interesse for musik generelt og klassisk musik i særdeleshed, men som måske ikke har fundet vejen ud til DR Koncerthuset. Jf. den lille indledende anekdote fra min studietid ved jeg, at der ikke altid er overensstemmelse mellem de musikalske uddannelsesinstitutioner, og en del af den musik som DRs ensembler repræsenterer. Og det er en tendens, man også kender fra andre institutioner. De store klassiske værker bliver i et omfang negligeret til fordel for smalle og mere nicheprægede genre, værker og komponister. Venneforeningen har brugt mange ressourcer på at henvende sig til musikstuderende. Her findes interessen, og formentlig er der også her et uopfyldt ønske om at blive mere fortrolig med på det klassiske repertoire.
I 2013 lancerede Venneforeningen studiekredsen Ven med Værket (herefter VmV) – en studiekreds særligt tilrettelagt for musikstuderende. Kort fortalt inviterer Venneforeningen de musikstuderende indenfor i en eksklusiv studiekreds, hvis emner og diskussioner tager udgangspunkt i DR Ensemblernes koncertkalender. De værker som skal under lup, er dem, som man kan karakterisere som de store værker i musikhistorien – monumenterne. Ved et møde i god tid inden den valgte koncert gives en grundig værkpræsentation ornamenteret med musikhistoriske referencer og anekdoter om komponistens liv og levned. Efterfølgende slås dørene til koncertsalen op og musikken tages ind som lytteoplevelse. Her skal de musikstuderende inspireres og mærke det overvældende sus, et stort orkester, kor eller bigband kan give. I alt får hver studiekreds adgang til fem koncerter fra koncertprogrammet og fem tilhørende studiekredsgange. VmV har siden præmieresæsonen været ledet af musikjournalist og underviser på konservatoriet Søren Schauser.
I maj måned blev fjerde omgang af VmV afsluttet. Meget tyder på, at Venneforeningen har fundet et format der virker. Mange af studiekredsdeltagerne er gengangere fra de tidligere sæsoner, og på uddannelsesinstitutionerne taler man om VmV som fast indslag i årshjulet. Deltagernes høje motivation kombineret med Schausers inspirerende formidlingsevner gør, at studiekredsen er et seriøst supplement til deltagernes respektive studier, hvad enten det er på universitetet, konservatoriet eller noget tredje. Rasmus Riegels, som er musikstuderende ved universitet, har været med i VmV de seneste tre sæsoner, og for ham er studiekredsen en naturlig del af det at være musikstuderende. Han betragter sin deltagelse i VmV som ethvert andet studierelevant tiltag:
”For mig at se er et tilbud som VmV noget, der bør forventes af de studerende på samme niveau, som man investerer i pensumbøger. Da VmV opstod blev nogle af mine venner og jeg enige om, at det nærmest var vores pligt at gribe den chance, VmV gav os.”
Og at VmV bidrager til de musikstuderendes faglige profil, er Rasmus ikke i tvivl om:
”Jeg ved at kunsthistorikerne har en masse aftaler med museerne rundt i landet om enten billig eller gratis adgang, fordi man netop mener, at det er vigtigt også at komme ud og opleve kunsten i dens rigtige miljø. Dette har jeg syntes i stor stil har manglet på musikvidenskab – og det er noget af det VmV kan tilbyde. Opførelserne er på mange måder den praksis vi har en teori at binde op på. Igennem mange forskellige fag har det været sådan, at vi har kunnet diskutere alle mulige teorier fra kurserne op imod de opførelser vi har set – noget nogle af dem, der ikke har været til VmV har haft svært ved.”
Alle deltagere i studiekredsen får sammen med koncert og studiekredssamlingerne gratis medlemskab af Venneforeningen (indtil de er fyldt 30). Medlemskategorien ’Ung’ er steget fra 2 til mere end 80, en masse ambassadører for DRs ensembler og mange fremtidige publikummer er blevet udklækket, hvilket også bekræftes af Rasmus Riegels:
”På et mere dannelsesmæssigt plan, har VmV udvidet min horisont meget kraftigt. Det har været en slags feltarbejde, der har formet mig til også at vælge kurser indenfor det klassiske – til trods for, at det var den genre, der lå længst fra mig. Det har også gjort, at jeg følger med i, hvad der ellers sker af koncerter rundtomkring i København og har brugt endnu flere penge på klassiske oplevelser.”
Programmet for VmV har i år budt på bl.a. Verdis Requiem, symfonier af Beethoven og Strauss’ Also Sprach Zarathustra.
Venneforeningens tættere tilknytning til DRs bigband og korene gør det nærliggende også at inddrage disse ensembler i VmVs program. Eller måske lave et særskilt VmV lignende forløb kun med bigbandet. Tidligere – og med stor succes – har VmV inkluderet en bigbandkoncert i forløbet, og det er bestemt en retning for VmV, bestyrelsen ser positivt på.
Der er endnu ikke konkrete planer for studiekredsen næste sæson. Men der skal snart tages hul på planerne, så vi endnu engang kan lokke nye publikummer i koncertsalen samtidig med at vi udvider et antal kommende musikeres og musikunderviseres erfaring med den levende musik.
