Velbesøgt generalforsamling

Studie 2 i DR-Byen dannede rammen om den velbesøgte generalforsamling

Mere end 160 af foreningens medlemmer havde fundet vej til DR-Byen til foreningens generalforsamling mandag den 25 oktober. Det var nogenlunde lige så mange som i 2019. Sidste år måtte generalforsamlingen aflyses på grund af Corona-restriktionerne.

Stemningen var forventningsfuld oven på den ufrivillige pause og ved udsigten til et ekstraordinært musikprogram i forlængelse af den formelle del af eftermiddagen. Traditionelt uddeles der to legater – et til en musiker og et til en sanger som Venneforeningens påskyndelse af deres arbejde. Men da der ikke blev uddelt legater sidste år, var der dobbelt antal i år takket være de trofaste medlemmer, der betalte deres kontingent trods krisen og de manglende koncerter.

Netop det tema prægede bestyrelsens beretning til generalforsamling. Venneforeningens formand, Mogens Rubinstein understregede i sin tale, at krisen og de aflyste koncerter ikke havde gjort nødvendigheden af at bakke op om korene og orkestret mindre -tværtimod.

Færre medlemmer efter Coronaen

- Vi er ikke så mange medlemmer som før krisen. 1200 mod 2100 i 2019. På lige fod med alle udbydere af kulturelle aktiviteter, har Venneforeningen oplevet, at det går langsomt fremad oven på nedlukningerne. Derudover er der nogle – ikke mange, der har valgt ikke at forny deres medlemskab. Nogle af dem har skrevet til foreningen, at de ikke synes, de har fået noget for pengene det seneste halvandet år, sagde Mogens Rubinstein og fortsatte:

- De har alle fået det samme svar. At de har meldt sig ind i en forening, der har til formål at støtte DRs kor og orkester. Økonomisk og holdningsmæssigt. Det står der i vores vedtægter. Det formål er mindst lige så vigtigt nu som før og under Coronaen. Formålet er ikke at få billig adgang til musik i DR-Byen. Det får vi, men det er ikke formålet med foreningen. Og det er det ikke af flere meget gode grunde.

En af dem blev der redegjort grundigt for i beretningen. SKAT havde meddelt Venneforeningen, at der skulle betales moms af kontingentet oven i købet med tilbagevirkende kraft. Det ville betyde et væsentligt indhug i muligheden for at opfylde bestemmelserne i vedtægterne om at støtte kor og orkester samt de enkelte musikere og sangere. Begrundelsen var, at der er moms på indtægter fra medlemmer af en forening, hvis de får en modydelse for kontingentet. Det drejer sig flere hundrede tusinde kroner.

Med hjælp fra revisoren er det lykkedes at få overbevist SKAT om, at efter adskillelsen af billetsalg m.v. mellem DR og Venneforeningen går kontingentkronerne udelukkende til støtte, som ikke er momspligtig. Regningen for fortiden endte med at blive på godt 20,000 kroner, mens der ikke skal betales moms af kontingentet fremover.

- Ærgerligt bøvl over et par år, men med en lykkelig udgang for os – og kunsten kaldte Mogens Rubinstein forløbet

DR har sat billetprisen i vejret

Nogle medlemmer havde også klaget over de stigende priser på billetterne til prøverne. Om det sagde formanden, at DR ifølge Rigsrevisionen ikke må sælge billetter til en pris, der er lavere end, hvad det koster at have vagter, rengøring og den slags – samt en offentlig fastlagt fortjeneste:

- Vi er med andre ord blevet kunder hos DR, når det gælder billetsalget. Og da DR er bundet af reglen om, at det offentlige ikke må sælge til underpris, er vi lidt magtesløse over for stigninger i billetpriserne. Dertil kommer, at både DR og Venneforeningen er henvist til at bruge en ekstern udbyder af billetadministrationen – det har kun gjort det værre. Billethåndteringen er nemlig blevet dyrere. Der har været store stigninger i gebyrerne. Både for DR og for os. Og da gebyret er ens for både dem og os, er den relative stigning i den samlede pris for at høre musikken og sangen for os ekstra høj, fordi billetpriserne trods alt er billigere i Venneforeningen end til selve koncerterne.

- Jeg har i øvrigt set klager over de høje gebyrer i forbindelse med andre koncerter og arrangementer, som ikke har noget med DR eller os at gøre.

- Det betyder ikke, at vi ikke hele tiden prøver at påvirke DR til at sælge billetterne så billigt som muligt til os og til at presse billethåndteringsfirmaet til at sænke gebyrprisen.

Der har tidligere været henvendelser fra medlemmer, der klagede over problemer med at få billetter til prøverne, fordi der hurtigt blev udsolgt.

Det problem eksisterer ikke i denne sæson og kan dermed betegnes som et enkelt opløftende moment i det ellers kedelige faktum, at der er færre medlemmer og dermed færre kontingentkroner, men bestyrelsen glædede sig i beretningen over, at der – også på grund af den langsomme start efter krisen – var kommet flere tilbud end nogensinde om adgang til de egentlige koncerter til en endog særdeles overkommelig billetpris. Tilbud, Venneforeningen har kunnet formidle til medlemmerne.

Den øgede opmærksomhed på DR´s prissætning fra Rigsrevisionen har også betydet endog meget voldsomme stigninger i prisen for at leje sig ind i DR´s lokaliteter, som f.eks. DR-Byens studie 2, hvor generalforsamlingen fandt sted. Venneforeningen kan ikke forsvare at bruge så mange penge på lokaleleje, penge som kunne være gået til kunsten.

Nødvendigt at finde nye rammer om generalforsamlingen

- Derfor må I være forberedt på, at i dag bliver sidste gang, vi kan sidde her i Huset til vores generalforsamling, hvilket vi har meddelt DR. Bestyrelsen vil straks gå i gang med at finde den næstbedste lokalitet til Venneforeningens aktiviteter. Hvor vi havner må vise sig, men vi lover, at musikken og sangen fra DRs ensembler nok skal følge os til næste år også, sagde Mogens Rubinstein i bestyrelsens mundtlige beretning og sluttede med denne opfordring:

- Det er som sagt afgørende for vores muligheder for at støtte kor og orkester, at vi får så mange medlemmer som muligt. Og vi har for tiden både plads til og brug for flere. Så opfordringen skal lyde på, at I – vores trofaste medlemmer - udbreder det glade budskab, hvor I kommer. I familien, blandt venner, naboer og på arbejdspladsen. Det er blot et par klik eller et opkald til Venneforeningens telefon, så er man medlem. Og så kan vi sammen yde mere.

Kun nogle få af de tilstedeværende kommenterede beretningen. Kritikken gik især på, at det ikke vil være muligt at betale for lejen i DR-Byen. Men der var også opfordringer til at gøre noget ved DRs Billetservicecenter, f.eks. at man blev placeret på dårligere pladser til prøverne, hvis man kun bestilte en enkelt billet, end hvis to eller flere bestilte sammen.

Bestyrelsen lovede at arbejde videre med de rejste sager. Både beretningen og regnskabet blev godkendt med klapsalver fra forsamlingen og den siddende bestyrelse blev genvalgt. Kontingentet vil være uændret i den indeværende sæson.

Studie 2 i DR-Byen dannede rammen om den velbesøgte generalforsamling

Mere end 160 af foreningens medlemmer havde fundet vej til DR-Byen til foreningens generalforsamling mandag den 25 oktober. Det var nogenlunde lige så mange som i 2019. Sidste år måtte generalforsamlingen aflyses på grund af Corona-restriktionerne.

Stemningen var forventningsfuld oven på den ufrivillige pause og ved udsigten til et ekstraordinært musikprogram i forlængelse af den formelle del af eftermiddagen. Traditionelt uddeles der to legater – et til en musiker og et til en sanger som Venneforeningens påskyndelse af deres arbejde. Men da der ikke blev uddelt legater sidste år, var der dobbelt antal i år takket være de trofaste medlemmer, der betalte deres kontingent trods krisen og de manglende koncerter.

Netop det tema prægede bestyrelsens beretning til generalforsamling. Venneforeningens formand, Mogens Rubinstein understregede i sin tale, at krisen og de aflyste koncerter ikke havde gjort nødvendigheden af at bakke op om korene og orkestret mindre -tværtimod.

Færre medlemmer efter Coronaen

– Vi er ikke så mange medlemmer som før krisen. 1200 mod 2100 i 2019. På lige fod med alle udbydere af kulturelle aktiviteter, har Venneforeningen oplevet, at det går langsomt fremad oven på nedlukningerne. Derudover er der nogle – ikke mange, der har valgt ikke at forny deres medlemskab. Nogle af dem har skrevet til foreningen, at de ikke synes, de har fået noget for pengene det seneste halvandet år, sagde Mogens Rubinstein og fortsatte:

– De har alle fået det samme svar. At de har meldt sig ind i en forening, der har til formål at støtte DRs kor og orkester. Økonomisk og holdningsmæssigt. Det står der i vores vedtægter. Det formål er mindst lige så vigtigt nu som før og under Coronaen. Formålet er ikke at få billig adgang til musik i DR-Byen. Det får vi, men det er ikke formålet med foreningen. Og det er det ikke af flere meget gode grunde.

En af dem blev der redegjort grundigt for i beretningen. SKAT havde meddelt Venneforeningen, at der skulle betales moms af kontingentet oven i købet med tilbagevirkende kraft. Det ville betyde et væsentligt indhug i muligheden for at opfylde bestemmelserne i vedtægterne om at støtte kor og orkester samt de enkelte musikere og sangere. Begrundelsen var, at der er moms på indtægter fra medlemmer af en forening, hvis de får en modydelse for kontingentet. Det drejer sig flere hundrede tusinde kroner.

Med hjælp fra revisoren er det lykkedes at få overbevist SKAT om, at efter adskillelsen af billetsalg m.v. mellem DR og Venneforeningen går kontingentkronerne udelukkende til støtte, som ikke er momspligtig. Regningen for fortiden endte med at blive på godt 20,000 kroner, mens der ikke skal betales moms af kontingentet fremover.

– Ærgerligt bøvl over et par år, men med en lykkelig udgang for os – og kunsten kaldte Mogens Rubinstein forløbet

DR har sat billetprisen i vejret

Nogle medlemmer havde også klaget over de stigende priser på billetterne til prøverne. Om det sagde formanden, at DR ifølge Rigsrevisionen ikke må sælge billetter til en pris, der er lavere end, hvad det koster at have vagter, rengøring og den slags – samt en offentlig fastlagt fortjeneste:

– Vi er med andre ord blevet kunder hos DR, når det gælder billetsalget. Og da DR er bundet af reglen om, at det offentlige ikke må sælge til underpris, er vi lidt magtesløse over for stigninger i billetpriserne. Dertil kommer, at både DR og Venneforeningen er henvist til at bruge en ekstern udbyder af billetadministrationen – det har kun gjort det værre. Billethåndteringen er nemlig blevet dyrere. Der har været store stigninger i gebyrerne. Både for DR og for os. Og da gebyret er ens for både dem og os, er den relative stigning i den samlede pris for at høre musikken og sangen for os ekstra høj, fordi billetpriserne trods alt er billigere i Venneforeningen end til selve koncerterne.

– Jeg har i øvrigt set klager over de høje gebyrer i forbindelse med andre koncerter og arrangementer, som ikke har noget med DR eller os at gøre.

– Det betyder ikke, at vi ikke hele tiden prøver at påvirke DR til at sælge billetterne så billigt som muligt til os og til at presse billethåndteringsfirmaet til at sænke gebyrprisen.

Der har tidligere været henvendelser fra medlemmer, der klagede over problemer med at få billetter til prøverne, fordi der hurtigt blev udsolgt.

Det problem eksisterer ikke i denne sæson og kan dermed betegnes som et enkelt opløftende moment i det ellers kedelige faktum, at der er færre medlemmer og dermed færre kontingentkroner, men bestyrelsen glædede sig i beretningen over, at der – også på grund af den langsomme start efter krisen – var kommet flere tilbud end nogensinde om adgang til de egentlige koncerter til en endog særdeles overkommelig billetpris. Tilbud, Venneforeningen har kunnet formidle til medlemmerne.

Den øgede opmærksomhed på DR´s prissætning fra Rigsrevisionen har også betydet endog meget voldsomme stigninger i prisen for at leje sig ind i DR´s lokaliteter, som f.eks. DR-Byens studie 2, hvor generalforsamlingen fandt sted. Venneforeningen kan ikke forsvare at bruge så mange penge på lokaleleje, penge som kunne være gået til kunsten.

Nødvendigt at finde nye rammer om generalforsamlingen

– Derfor må I være forberedt på, at i dag bliver sidste gang, vi kan sidde her i Huset til vores generalforsamling, hvilket vi har meddelt DR. Bestyrelsen vil straks gå i gang med at finde den næstbedste lokalitet til Venneforeningens aktiviteter. Hvor vi havner må vise sig, men vi lover, at musikken og sangen fra DRs ensembler nok skal følge os til næste år også, sagde Mogens Rubinstein i bestyrelsens mundtlige beretning og sluttede med denne opfordring:

– Det er som sagt afgørende for vores muligheder for at støtte kor og orkester, at vi får så mange medlemmer som muligt. Og vi har for tiden både plads til og brug for flere. Så opfordringen skal lyde på, at I – vores trofaste medlemmer – udbreder det glade budskab, hvor I kommer. I familien, blandt venner, naboer og på arbejdspladsen. Det er blot et par klik eller et opkald til Venneforeningens telefon, så er man medlem. Og så kan vi sammen yde mere.