Robert Schumann skrev i 1850 sin tredje symfoni, efter et besøg til Köln for at se den på dette tidspunkt endnu ufuldendte katedral. Robert og hans kone Clara, rejste til byen på Rhinen og det er blandt andet her han fandt sin inspiration til symfonien.
Jeg vil i det følgende kigge nærmere på den første sats vigtigste motiver. Denne sats er skrevet i det der hedder en sonate-form, hvilket vil sige at den typisk har tre sektioner: Eksposition hvor vi får præsenteret de vigtigste melodiske ideer, modulation/gennemføring hvor disse ideer blandes og forvrænges og reprisen hvor vi vender hjem og det melodiske materiale stabiliseres igen.
Symfonien åbner med et langt melodisk tema, der går i 3/4 men pga. rytmiske struktur er ambivalent om egentlig går i 2/4:
I slutningen af denne melodi kommer en lille hale, der består af først nogle opadgående segmenter, et tøvende motiv og siden nogle nedadgående segmenter:
Herefter gentager han sektionen, men tilføjer denne gang hornene, for at give satsen yderligere kraft:
Satsens andet tema er væsentligt mildere, spillet i trælæserene og strygere:
Vi er nu færdige med ekspositionen og hører hernæst gennemføringsdelen, hvor Schuman først behandler det andet tema:
Siden vender vi tilbage til det første tema, nu spillet i kontrabas og fagot, hvilket giver det en mere dyster og mørk karakter:
Men ud af mørket redder hornenes os igen, med et tema der kun kan beskrives som heroisk:
Og ud af dette heroiske tema føres vi til reprisen, hvor vi hører det velkendte første tema og det danner rammen om afslutningen af satsen:
