Johannes Brahms (1833-1897), var i 1875 en kendt komponist i Wien, men havde endnu ikke opnået vid berømmelse og annerkendelse i den klassiske verden. Dette skulle drastisk ændre sig i 1876, da han uropførte sin første symfoni, som han havde arbejdet på siden 1868, og som var modelleret over det der på dette tidspunkt var den mest annerkendte symfoni: Beethovens 5. Den blev uropført i Karlsruhe, dirigeret af Brahms nære ven Felix Otto Dessoff.
Jeg vil i det følgende kigge nærmere på første del af den første sats, da vi her får præsenteret materialet, som vil blive gennemarbejdet i resten af satsen. Først er der en længere introduktion, der etablerer tonaliteten, C-mol, men i takt 38 stiger tempoet og intensiteten, og kort efter præsenterer violinerne satsens første tema:
Efter en let gennemarbejdning af dette tema, vender det tilbage, nu flyttet op i fagotter og klarinetter. Bemærk hvordan akkompagnementet i strygerne er radikalt anderledes, meget mere dak-dak-dak, end det dynamiske da-di-da-di vi hørte før:
Brahms lader først intensiteten stige ekstremt, hvorefter han lader den falde helt fra hinanden og musikken får næsten lov at dø hen. Ud af tavsheden hører vi en fløjte, der sætter gang i tingene igen, og violinerne spiller en variation over det første tema, hvor i stedet for at fortsætte opad, går det op og så ned igen:
Han slipper dog ikke helt temaet, men lader det i stedet fungere som en overgang, hvor det først spilles i cello og derefter flyttes over i violin som en variation:
Knap er violinens vatiation overstået, før vi føres direkte over i tema nr. 2, her spillet i oboen:
Denne melodi udvikler sig hurtigt til en leg mellem først oboen og klarinetten:
Legen stilner hen, før klarinetten begynder den påny, og denne gang spiller også hornet og fløjten med:
Tema nr. 2 når kun lige akkurart at dø hen, før bratscherne istemmer det tredje og sidste tema, en nedadgående figur på tre toner, som violinen snart overtager og bratschen straks giver et modsvar til:
Intensiteten stiger drastisk i det følgende stykke, men vi præsenteres i virvaret kort for de to første temaer. Først tema 1, eller ihvertfald et ekko af den, i de dybe strygere:
Og helt til slut kan jeg ikke lade være med at høre en sammensmeltning mellem tema 1 og legen fra tema 2, hvor instrumenterne gentager fraser fra hinanden:
Disse tre overordnede temaer vil i det følgende blive splittet ad og sat sammen på en l række forskellige måder, men nu har I fået en introduktion til hvad det er godt at lytte efter.