Navn: Alexander Butz
Født 1976 i Mainz Tyskland.
Instrument: Bratsch
Jeg begyndte som 5-årig på violin på den lokale musikskole efter Suzuki-metoden.
Jeg blev ansat i DRSO i 2012.
Jeg elsker at spille opera, det er der desværre alt for lidt tid til. Derudover er jeg glad for kammermusik. Mit seneste proejkt er dog viola d’amore, et strygeinstrument med 7 strenge og 7 reseonerende strenge på størrelse af en bratsch. Klangen er lidt hæs men runger af overtoner på grund af de mange strenge.
Jeg kan bedst lide at lytte til klassisk og jazz.
Det sværeste jeg nogensinde har spiller var György Ligetis “Mysteries of the Macabre”…. på mandolin!!!
Jeg hedder Marianne Mailund Heuer
er født 1982 i Aalborg og er sopran
Jeg begyndte med en bachelorgrad i musik fra Aalborg Universitet, hvor
jeg gik fra 2003-2006. Her fik jeg både sangundervisning og enormt
meget viden om musikteori og historie, som i høj grad kommer mig til
gode som udøvende sanger. I 2006 startede jeg på konservatoriet i
Aalborg med hovedfag i klassisk sang og sangpædagogik. I 2011 tog jeg
mine afsluttende eksamener i Aalborg og vandt min nuværende stilling i
DRKK samme år.
Jeg synger en del med Bo Holten og Musica Ficta ved siden af DRKK,
blandt andet på flere cd-indspilninger – både som korsanger og solist.
Som de fleste andre klassiske sangere er jeg også ansat som
kirkesanger, og jeg er så heldig at være i Islev Kirke i Rødovre, hvor
der er gode kolleger og ensemblesang på virkelig højt niveau hver
eneste søndag. Ellers optræder jeg som freelancer, både som solist og
korsanger i mange forskellige sammenhænge.
Min egen stemme vil rigtig gerne synge ret tidlig musik som J. S.
Bach, og også Mozart ligger godt for mig. Det er smuk og eviggyldig
musik, og det kræver en let og smidig stemme, som til gengæld ikke
behøver at være stor og tung – jeg kommer aldrig til at have det sjovt
med Wagner, for eksempel. En af mine absolutte favoritkomponister til
at lytte til “live” er Anton Bruckner – det er jo virkelig stort og
voldsomt til tider, men det er også skønt, når bare jeg ikke selv skal
synge det! Energien i hans linjer er simpelthen helt vidunderlig.
Der er forskellige måder, noget kan være svært på. Noderne kan være
ret ligetil, men til gengæld ligge teknisk meget udfordrende eller
ligeså ofte omvendt. Hvis svært skal være lig med ubehageligt og
uforløseligt, så må Beethovens 9. symfoni stå højt på listen, selvom
musikken ikke er kompliceret.