Ludwig van Beethoven (1770 – 1827) komponerede i perioden 1804-1808, sin 5. symfoni. Symfonien er blandt de mest kendte stykker musik overhovedet. Ved premieren i december 1808 med Beethoven som dirigent fik den dog en lidt lunken modtagelse. Dette skyldes, blandt andet, at programmet til denne koncert var på over fire timer, herunder også uropførslen af Beethovens 6. symfoni, samt at orkesteret kun havde haft én reel prøve til at øve til koncerten. Men halvandet år senere, da værket blev publiceret, og musikkendere kunne begynde at kigge kompositionen efter i sømmene, fik værket utroligt meget opmærksomhed og slog sig snart fast som et af Beethovens sørste.
Jeg vil i det følgende kigge nærmere på første sats af symfonien.
Vi begynder med første tema, ‘kort-kort-kort-lang’, det alle kender, spillet i strygerne:
Jeg vil i det følgende kigge nærmere på første sats af symfonien.
Vi begynder med første tema, ‘kort-kort-kort-lang’, det alle kender, spillet i strygerne:
Første tema
Først hører vi den centrale ide, og så leger Beethoven videre med den, øger og sænker tempoet på den. Herefter bringes vi til en transitions del, der skal bringe os til næste tema:
Transition
Vi føres direkte til det næste tema, der er en variation over det første, men her spillet i hornet. Efter temaet, følger en melodisk frase, der flyttes rundt i træblæserne, mens strygerne underlæggende istemmer “kort-kort-kort-lang” ideen:
Efterfølgende gentages de tre første dele i en lidt forkortet udgave, men vi bringes gennem første tema, transition og så andet tema. Herefter betgynder Beethoven at lege lidt med temaerne og udvikler dem. Første tema lyder sådan
Første tema, første variation
Nu har basunen overtaget, men strygerne følger straks efter med al magt i temaet. Efterfølgende leges der stadig videre med ideen, men der er også en underlæggende melodi i strygerne, nærmest et svar. Snart følger Beethovens variation over det andet tema:
Andet tema, første variation
Nu har de lyse strygere overtaget temaet, og resten af strygergruppen følger efter, nærmest i en gallop, til de næsten taber temaet, inden de samler det op igen.
Men snart er Beethoven træt af at lege med temaerne, og vender nu tilbage til det første i sin oprindelige form:
Men snart er Beethoven træt af at lege med temaerne, og vender nu tilbage til det første i sin oprindelige form:
Første tema, anden variation
Han kan dog ikke helt lade være med at lege lidt med sit orkester, så selvom han ikke ændrer temaet, dette spilles stadig i strygerne, så lader han nu træblæserne akkompagnere med melodiske frase i stil med første gang, vi hørte andet tema. Kort efter får vi lov at høre andet tema:
Andet tema, anden variation
Denne gang spilles det i fagotterne, der ikke har samme slagkraft som basunerne. Derfor bliver samspilet med træblæserne efterfølgede ikke lige så kontrastfyldt, og fagotterne danner en smuk klang, der ligger under de melodiske fraser der følger.
Nu begynder satsen at hælde mod sin afslutning, og fordi vi nu har hørt de samme fraser så mange gange, begynder Beethoven også at lege med vores forventninger, og lader orkesteret spille én bestmt frase i ring, en lille krølle, måske en enkelt gang for meget:
Nu begynder satsen at hælde mod sin afslutning, og fordi vi nu har hørt de samme fraser så mange gange, begynder Beethoven også at lege med vores forventninger, og lader orkesteret spille én bestmt frase i ring, en lille krølle, måske en enkelt gang for meget:
Krølle
Han holder os dog ikke længere hen, end at vi kort efter hører andet tema igen, men denne gang køre det over i en først opadgående frase og siden en nedadgående figur, som måske igen gør, at vi føler det hele bliver trukket lidt for længe:
Andet tema, tredje variation
Gentagelserne fører ikke nogen vegne.. lige indtil de gør, for i et mesterligt greb tager Beethoven os ved næsen og lader os hører en gentagende frase, der pludselig leder over i noget meget velkendt:
Første tema
Han lader gentagelsen fungere som et forlænget “kort-kort-kort-kort-kort-kort-kort-laaaaaaaaaaaaang” og denne overraskelse giver en næsten hjemlig følelse. Vi er nu også nået satsens slutning og sidder tilbage med det mesterlige tema som er gået sin sejrsgang verden rundt.