I dag fløj vi til Shanghai – og det syntes nærmest umuligt, at det kun er fem dage siden vi først landede i Kina: Det føles, som var det to uger siden. Og da vi startede denne tornado tourné i Beijing, er det rigtig spændende at afslutte den i en af Kinas andre meget berømte byer – Shanghai, et sted der er både glamourøst, eksotisk, uanstændigt, hurtigt; hjem til høje bygninger, hurtige transaktioner, enorme formuer, og (i hvert fald i James Bond film) international spionage.
Faktisk virker byen, efter kinesiske standarder, ikke til at være så højhus præget på turen fra lufthavnen. Men det gør også kun klyngerne af skyskrabere og de høje moderne bygninger, der udgør byens centrum, endnu mere bemærkelsesværdige.
Vi skulle have haft en forholdsvis fri eftermiddag før aftenens koncert, men vores fly var så forsinket fra Zhuhai, at der ikke var tid til sightseeing. I stedet drog nogle af os ud i varmen og fugtigheden for at foretage nogle meget seriøse indkøb på turistmarkedet tæt på hotellet og for at udforske parken, der lå tæt på. Her så vi denne blinde gademusikant, der spillede et traditionelt kinesisk strengeinstrument for de forbipasserende – et lille glimt af antik kinesisk historie og kultur (noget vi ikke rigtig har haft mulighed for at opleve på denne tourné).
Men vi vil helt sikkert vende hjem imponerede over den varme og venlighed, vi mærkede fra det kinesiske folk og deres entusiastiske reaktioner på det varierede (og, måske for dem, ganske udfordrende) udvalg af kormusik, vi har fremført for dem. Selvom vi kun har tilbragt et par dage her og har oplevet kun et lille glimt af landet, er det umuligt at ignorere det faktum, at Kina er en af verdens største og mest befolkningsrige nationer på planeten.
VokalEnsemblet har – som vi vidste – i højt humør og generøse i ånden gennem hele det krævende program, varmen og fugtigheden på denne begivenhedsrige tur til trods. De er ikke kun fantastiske musikere, men også gode ambassadører – ikke kun for DR, men for Danmark som helhed og vi bør være meget stolte af dem.
Aftenens koncert blev opført på Shanghais Oriental Arts Center – eller SHOAC forkortet – endnu et imponerende og moderne kunstkompleks, der indeholder et teater og en koncertsal.
Indenfor, blev vi glade for at se et stor banner oven over platformen – der kunne ikke herske tvivl om, hvilket kor der skulle optræde i aften. Og udenfor, som vores koncert nærmede sig, samlede folkemængden sig. Jeg blev fotograferet i et selfie med en meget begejstret kinesisk kvinde. Jeg ved ikke, hvem hun troede, jeg var…
Du vil nok ikke være overrasket – efter den modtagelse vores andre koncerter har fået – over at læse at denne sidste optræden var lige så succesfuld som resten af de fem koncerter.
Til sidst, mens publikum hujede og gav VokalEnsemblet et kæmpe bifald, følte vi os alle en smule triste, for selv om det har været en hård arbejdsuge, var dette vores sidste aften i Kina.
Efter koncerten havde vi alle brug for lidt tid til afslapning – så hele koret hoppede ind i taxaer og tog direkte til Cloud Nine – den fantastiske cocktail bar på 87. etage i Shanghais Hyatt Hotel. Udsigten over byens natteliv var fantastisk og blev kun gjort mere dramatisk af den kolossale tropiske storm udenfor med monsunregn og enorme lyn. Men det var rart – endelig – at have lidt tid til at slappe af sammen.
Så den sidste morgen samledes vi ude foran bussen, for at begynde den lange rejse tilbage til København og sige farvel til Francesca Yu – vores kinesiske tourné-leder – der har eskorteret os på vores rejser de sidste syv dage.
Men vi var ikke helt færdige med at synge: Vi havde en sidste optræden og – 12 timer senere – som SAS fly SK 988 begyndte at nærme sig dansk luftrum, underholdt vi de andre passagerer med det sidste omkvæd fra ”I Danmark er jeg født”.
Sikke nogle dejlige dage vi har haft! Hårdt arbejde, masser af sang og en hel del rejsen for VokalEnsemblet, men også en fantastisk oplevelse både for os og – håber vi – vores nye kinesiske fans. Jeg tror, vi alle føler, at vi meget gerne en dag vil vende tilbage.