Efter en veloverstået opførelse af Sir James MacMillan’s St. Luke Passion, (dirigeret af Sir James MacMillan selv) i DRs koncertsal skærtorsdag, drager vi langfredag på en lynturne til Bruxelles. Her skal koncerten gentages i Henry le Boeuf Zaal i kulturcentret BOZAR, beliggende i hjertet af byen.
Vi er inviteret af Klara-Festivalen som har stået på siden den 9. marts.
Vores opførelse af Sir James MacMillan’s St. Luke Passion er festivalens afslutning.
Koncerten optages til belgisk radio og EBU.
DRSO er i dette værk reduceret til et mindre orkester på ca. 45 musikere, men til gengæld med medvirker både 65 juniorkors-sangere og 60 koncertkors-sangere.
Alt i alt er vi 184 personer afsted, da vores delegation udover musikere og sangere også rummer Juniorkorets frivillige forældremedhjælpere, produktionshold, scenefolk samt medlemmer af ledelsen.
I Henry le Boeuf Zaal er der ingen korpladser, derfor skal alle medvirkende være på scenen. For ikke at have to forskellige opstillinger og klangbilleder, spillede vi også i DR Koncerthuset med alle på scenen.
BOZAR er et yderst velrenommeret kulturcenter i Bruxelles, men også et ældre ét af slagsen. Det blev indviet i 1928.
Huset indeholder bl.a. museum, biografsale, cafe og flere koncertsale. Henry le Boeuf Zaal er den største af salene og kan rumme 2200 publikummer. Vi havde på forhånd fået, at vide, at bagscene-forholdene er ganske beskedne, og gangene er lange og trange og omklædningsrummene få og små.
Alle medvirkende har forud for turen fået tilsendt en rejseplan. Ifølge denne ser den stramme tidsplan på dagen ser således ud:
”Vi flyver samlet fredag over middag i et chartret fly til Bruxelles. Efter ankomst til BOZAR, som ligger i hjertet af Bruxelles kun 8-10’ gang fra Grand Place, vil der være opvarmning og forprøve, hvorefter der er arrangeret fællesspisning. Efter spisning er der omklædning og opvarmning og koncerten begynder kl. 20.00 (eller rettere 20.03 pga. direkte sending og timenyheder). Umiddelbart efter koncerten er der afgang med busser tilbage til lufthavnen.”
I virkeligheden starter turneen allerede torsdag aften med nedpakning af instrumenter og koncerttøj. Vores scenefolk sætter kursen mod Bruxelles umiddelbart efter nedpakningen. De kom afsted kl. 23:15. De skal køre hele natten. Hvis alt går planmæssigt vil de være fremme ca. 3 timer før vi andre ankommer. De skal pakke ud og gøre sceneopstillingen helt klar, så forprøven kan begynde med det samme.
I flyet på vej derned får jeg mig en hyggelig snak med flere af deltagerne bl.a. om, hvad der er helt specielt ved, at komponisten himself dirigerer. Her er samlet nogle af konklusionerne:
”Det kan både være en fordel og en ulempe. Til tider oplever vi, at en dirigerende komponist kan være meget krakilsk og i vores optik unødigt detaljefikseret. Når det er så stort et værk kan der være meget ventetid som føles som spildtid for f.eks. orkestret når der øves svære korpassager og vice versa. Dette er dog slet ikke tilfældet med Sir James MacMillan som igennem hele prøveforløbet har haft en meget ”rund” og på en måde pragmatisk tilgang til prøvearbejdet. I denne proces har vi virkelig mærket, at han har overblikket over, hvilke passager i det store værk, der er vigtigst, og at han går efter den overordnede ide med det samme. Det har været en gave for os medvirkende. Vi har oplevet det meget effektivt og det elsker vi!
Sir James MacMillan har virket super glad for korene og orkestret. Han har sandsynligvis godt kunne mærke, at vi alle har nydt, at opføre dette hans store, melodiske og meget smukke værk.
Vi har også glædet os over, at vi ikke blot skulle opføre det en enkelt gang.
Helt generelt er det rart, at gentage koncerter, men det er med en særlig stolthed, at vi rejser ud i den store verden med netop sådan en koncert. Her viser vi nemlig virkelig, hvad vi, DRs ensembler, kan mønstre da alt – orkester, stort koncertkor og et topprofessionelt og imponerende velsyngende børnekor er – om man så må sige -”af egen avl”. Det er stort, og det er det, vi kan!!”
Altid er det spændende, en gang i mellem ”lidt for” spændende, at komme til en fremmed sal og i dette tilfælde med meget, meget kort tid til at finde sig tilrette i salen, som akustisk er helt anderledes end den, vi er vant til hjemmefra. Vi har kun 45 minutters lydprøve (kl. 17:45 – 18:30), da alle medvirkende også skal nå at spise aftensmad inden koncerten.
Der er afsat 45 minutter fra prøven sluttede til et fællesmåltid for alle medvirkende, og jeg skulle hilse og sige, at det kan være lidt af en øvelse at skulle bespise så mange mennesker på så kort tid. En hektisk oplevelse!! Vi nåede heldigvis det hele og kl. 19:55, få minutter inden koncertstart, er alle 170 musikere og sangere omklædte og klar på scenen i en velbesøgt sal med ca. 1200 forventningsfulde publikummer.
Koncerten er i gang, og roen breder sig på bagscenen for en kort bemærkning.
En juniorkorspige er blevet dårlig, men heldigvis er flere af korets omsorgsfulde medrejsende forældrehjælpere til stede på bagscenen.
En lille delegation fra vores produktionshold tager i forvejen ud til lufthavnen for, at organisere en fælles tjek in.
Scenefolkene, Bo og Andreas dukker op og begynder, at planlægge afrydning og nedpakning.
Bo fortæller” Vi håber, at være pakket og klar ved midnatstid. Planen er, at vi kører kl. 8:00 i morgen. Nu vi er ”i området”, kører vi lige forbi Bremen med et par pauker, som skal restaureres der.”
Efter koncerten skal vi meget hurtigt ud i busserne og videre til lufthavnen.
Jeg liner en lille bar op med forud skænket koldt vand i papkrus, da der ellers ikke er tid til, at få genoprettet væskebalancen oven på den krævende præstation.
Koncertens sluttidspunkt bliver senere end forventet pga. de hele fem flotte fremkaldelser med stående bifald fra det begejstrede publikum. Det føles fantastisk. Kor og orkester er helt høje, da de går af scenen.
Efter en lynomklædning løber alle ud i busserne.
I lufthavnen går det glat med den velforberedte tjek in. Til gengæld har man valgt kun, at holde en sluse åben i security vel vidende, at der skulle rigtig mange mennesker igennem på netop dette skæve tidspunkt – langfredag kl. 22:30. Det afføder voldsom frustration, men hvad gør sangere og musikere så typisk i sådan en situation???
Stemmer i med Niels W. Gades, 6-stemmige ”Morgensang af Elverskud”, naturligvis!
Damen i skranken viste sig, at være påvirkelig. Hun blev svært imponeret og dybt rørt, fældede en tåre, og der gik kun kort tid, før at de fandt ud af at åbne endnu en sluse.
Jo, musikken kan virkelig lukke døre og hjerter op – selv i en lufthavns security-område……
Kl. 23:47 er vi alle kommet ombord, og flyet er klar til at lette. På hjemturen taler jeg med Susanne Wendt, leder af DR Korskolen:
” Turen har været en kæmpeoplevelse for pigerne! Forventningen har været bygget op igennem lang tid, ja, vi har brugt mange korprøver på at indstudere dette svære værk, hvor pigerne jo stort set synger alt og på ikke på ingen måde har en birolle.
Det er ikke uvant for dem, at turnere.
Vi har en fast årlig sommerturne, hvor vi bl.a. har sunget på Ærø, Samsø og Bornholm, men det der med at flyve til udlandet og holde koncert sammen med ”de voksne”, ”de rigtige” professionelle musikere og sangere i en stor flot koncertsal er virkelig noget særligt. Det har været en hektisk dag for os allesammen og det er bestemt en udfordring på så kort tid at skulle vænne sig til en helt ny sal med en anderledes stoleopsætning, placering og akustik. Men det har været spændende og de sang uafbrudt i bussen på vej til lufthavnen. Jeg havde faktisk helt ondt af de par musikere, som fejlagtigt havde forvildet sig ind i Juniorkorbussen.”
Ensemblechef, Kim Bohr holder en lille takketale i flyet. Han takker alle for indsatsen og fortæller om sin gode oplevelse af koncerten. En særlig tak lyder til DR Juniorkoret og de høster et højlydt og meget varmt bifald fra alle os ”voksne”.
Kl. 01:03 er vi landet i København.