På en velbesøgt generalforsamling i foreningen den 10. oktober blev det besluttet at ændre foreningens navn til Venneforeningen for DRs Kor og Orkestre. I stedet for det lange, gamle navn, som er svært at sige og endnu sværere at huske.
Navneændringen er imidlertid ikke bare sproglig ”kosmetik”. Bag beslutningen ligger ønsket om at udvide foreningens base til at omfatte netop alle DRs kor og orkestre. I praksis er det især DR PigeKoret og DR Big Band, der er tale om. Baggrunden er, at efter nedlæggelsen af DR UnderholdningsOrkestret, vil de tilbageværende ensembler optræde på kryds og tværs såvel i DRs udsendelser som ved koncerter i DR Byen og rundt om i landet. Forslaget blev enstemmigt vedtaget. Beslutningen vil utvivlsomt betyde et øget medlemstal, men også øgede muligheder for tilbud til medlemmerne.
Venneforeningens formand, Mogens Rubinstein fremhævede i sin beretning, at foreningen ud over at tilbyde medlemmerne en række favorable unikke tilbud, satser på en endnu stærkere tilknytning mellem foreningen og dens omkring 2600 medlemmer primært gennem en ny, moderne og aktiv hjemmeside, som du netop nu er slået ind på. Til at begynde med vil der komme en traditionel mail ud, når der er nyheder på siden, men meningen er, at gøre sitet – som den slags hedder – så attraktivt, at det bliver naturligt at gå ind på det hyppigt.
Desuden skal Venneforeningen leve op til sit navn, ved at medlemmerne er ambassadører for ensemblerne og gennem kontingentet gør det muligt at støtte i form af gaver (læs om de nye klokker her) og at yde direkte legater til nogle af ensemblernes dygtige kunstnere.
Af beretningen fremgik, at muligheden for at overvære generalprøverne til en del af symfoniorkestrets koncerter samt hele prøveforløb til andre koncerter i såvel orkestret som i koret falder i medlemmernes smag. Langt over halvdelen af medlemmerne møder troligt op, når dørene åbnes til prøverne på ugens koncert. For et beskedent administrationsgebyr får op til 1337 medlemmer adgang til at overvære finpudsningen til koncerterne helt eller delvist. Ikke det færdige resultat, men til gengæld et unikt kig ind i ensemblernes ”maskinrum”.
De mange medlemmer gør det muligt at holde et højt aktivitetsniveau, men det betyder også, at der skal være godt styr på økonomien. Foreningen har i den seneste tid professionaliseret det arbejde blandt andet ved at entrere med et revisionsfirma, der vil være garant for, at alt går rigtigt til.
Kontingentet er ikke blevet forhøjet de seneste fem år, men nye udgifter er kommet til i forbindelse med aktiviteterne. Så i stedet for at forhøje billetpriser eller lave drypvise kontingentforhøjelser år for år, foreslog bestyrelsen en justering, der kan holde en tid. Det var forsamlingen enig i.
Bestyrelsen blev genvalgt og præsenteres andetsteds, men i flere indlæg blev ønsket om kvindelige kandidater til bestyrelsen fremhævet.
Ligeledes lød der flere opfordringer til at skabe mere ro og mindre hosten under koncerterne, eventuelt ved at udlevere pastiller eller lignende, som det er tilfældet i flere koncertsale andre steder i verden. Det blev også foreslået at lave ventelister til prøverne, så afviste får chancen for at overvære prøverne, når der er frafald blandt de oprindeligt tilmeldte. Bestyrelsen lovede at undersøge mulighederne.
Generalforsamlingen, som fandt sted i Koncerthusets foyer, blev indledt med at mindes Venneforeningens formand, Lars Grunth, der døde i slutningen af sidste år og hans store indsats for det stærkt forøgede medlemstal og aktivitetsniveau.
Efter den formelle generalforsamling blev årets priser uddelt til tre af ensemblernes medlemmer.
Venneforeningen tildelte tre kunstnere årets legater på generalforsamlingen. Der var imidlertid fem på scenen til at modtage dem, idet begge de to legatmodtagere fra symfoniorkestret var gravide.
Prismodtagerne var bassanger i DR VokalEnsemblet, Torsten Nielsen, 1. solo 2. violin Teresa Krahnert og 2. solo 2. violin Gunvor Sihm fra DR SymfoniOrkestret. De to violinister delte den ene af de to priser, der hver er på 20.000 kroner.
Alle tre kvitterede under stort bifald med henholdsvis sang og musik, som her er foreviget af Jakob Helmer Mørck.
Det var formanden for VokalEnsemblet og bestyrelsesmedlem i Venneforeningen, Emil Lykke, der overrakte prisen til Torsten Nielsen og betegnede prisvinderen som en mand med mange talenter. Ud over VokalEnsemblet dirigerer han flere kor, underviser i musik og sang på Sankt Annæ Gymnasium, optræder som solist overalt i landet, samtidig med at han er kirkesanger i Trinitatis Kirke.Emil Lykke roste også Torsten Nielsen for med smittende humor at få prøverne på selv de sværeste og mest moderne stykker til at forløbe lettere og kaldte i øvrigt den prismodtagende bassanger en vaskeægte ”skabstenor”. Definitionen på en sådan er en, der har såvel de høje toner og samtidig har ”den tenorklang, de fleste helst vil høre”. Og, som tenoren Emil Lykke udtrykte det:
Torsten Nielsen takkede for prisen og sang med Mette Christensen som akkompagnatør tre sange af Carl Nielsen: I Serraillets Have og Genrebillede med tekst af J.P Jacobsen og Erindringens Sø, som Ludvig Holstein skrev teksten til.
Solopaukist og medlem af Venneforeningens bestyrelse, René Mathiesen motiverede den anden pris til Teresa Krahnert og Gunvor Sihm ved at fortælle den sande historie om pingvinerne fra San Fransisco Zoo i 2003.
Beboerne i pingvingrotten havde i årevis gjort det, de mente, der var meningen med deres liv: at svømme, spise, dase og hvile for så at gentage det i adstadigt tempo dag efter dag. Men så en dag flyttede to nye pingviner fra Ohio ind. De sprang straks i basinnet og svømmede og svømmede dagen lang. Og gentog det dag efter dag. De hverken skreg eller forsøgte at få de gamle beboere med sig, bemærkede dyrepasserne. Ved skumringstid vaklede de totalt udmattede på land. Med deres adfærd fik de nye pingviner de gamle til at forlade deres afslappede livsstil.
Og René Mathiesen fortsatte: ”Modtagerne af årets vennelegat er de to pingviner på 1. pult i Symfoniorkestrets 2. violingruppe”.
De to holdt en samlet takketale, hvor særligt Gunvor Sihm gav udtryk for benovelse over at være blevet udvalgt efter kun kort tid i orkestret. Hvorefter de i den grad spillede sammen og op til hinanden med Sergei Prokofjevs lille muntre Sonate for to violiner, 2. sats.