Lær musikerne og sangerne bedre at kende

af.

Jeg edder Mads Kristensen.

Jeg er født i 1977 i København.

Jeg spiller kontrabas.

Jeg begyndte til musik, fordi jeg blev tvunget til at spille guitar af min mor som 11-årig. Fattede dog hurtigt interesse for det.

Jeg blev ansat i DR i 2007. Ud over DR spiller jeg i New-Flok bandet “Hjertebarn” samt jazz-trioen “Plexi-jazz”.

Jeg elsker alt musik med guitar.

Det sværeste jeg nogensinde har spillet var Ligetis Kammerkonzert. De sidste to sider er svære men sjove!

Mit navn er Tore Asbjørn Hansen, og jeg har sunget 1. bas i DR KoncertKoret siden januar 2010. Efter at have spillet et udvalg af instrumenter som barn, startede jeg på en musikvidenskabelig uddannelse ved Aarhus Universitet, der sidenhen blev udskiftet med en uddannelse som klassisk sanger, først ved Vestjysk Musikkonservatorium, siden ved Det Jyske Musikkonservatorium.

 

Foruden min stilling ved DR, freelancer jeg rundt omkring og har også slået mine folder i Den Jyske Operas kor. Jeg nyder også mit arbejde med Det Jyske Vokalensemble og samarbejdet med barokorkestret Ensemble Zimmermann samt Copenhagen Soloists.

 

Det er mig en fornøjelse at lave musik med originalinstrumenter, da man kommer tættere på komponistens klangideal og ikke behøver at ”kompensere” for de mellemliggende 200 års instrumentudvikling.

 

Det sværeste, jeg som sanger har været udsat for var nok Niccolò Castiglionis Salmo XIX, som DR indspillede i 2014 med Gianandrea Noseda, og så fortjener Daníel Bjarnason at blive nævnt, da han indså hvad han havde udsat koret for i sin opera ”Brødre” i 2017, og derfor reducerede en passage til noget, der stadig var umådelig svært, men dog muligt at synge på en scene.