Sven Buller
Født 1967
Engelsk horn og obo
Jeg begyndte at spille obo da jeg var 8 år gammel. Det var lidt af en tilfældighed; min far hade hørt at de manglede en obo i musikskolens orkester. Jeg anede ikke hvad en obo var, men heldigvis syntes jeg at det var sjovt.
Efter gymnasiet studerede jeg ved konservatoriet i Göteborg, hos den norske oboist Erik Niord Larsen.
Mit første job var i Helsingborg symfoniorkester, fra 1991-95.
I 1995 vandt jeg stillingen som solo-engelsk hornist i Det Kongelige Kapel. Med undtagelse for et år som solo-oboist i Malmö Symfoniorkester 2003-04, så blev jeg i Kapellet indtil jag kom till DRSO i 2012.
Jeg holder meget af at spille kammermusik, ikke mindst barokmusik.
Jeg kan lide musik fra de fleste genrer, det eneste jeg ret allergisk over for er Country&Western. Når det gælder klassisk musik så har jeg mange yndlingskomponister, det er umuligt at vælge én: Monteverdi, Bach, Mozart, Mendelsohn, Verdi, Prokofiev, Stravinskij, Ligeti. M.fl.
Der findes jo forskellige slags vanskelige ting man spiller. At spille et teknisk krævende solostykke er svært, men en sart indsats i orkesteret kan føles lige så svær, bare på en helt anden måde. Det vanskeligste jeg har oplevet i et orkester er måske da jeg første gang skulle spille Wagners Tristan og Isolde på Det Kgl.Teater. Den dejlige og meget følelsesladede dirigent hade desværre en måde at vise udtrykket i musikken ved at grimassere og spænde alle muskler i kroppen. Ikke mindst et dramatisk sted i akt 2, hvor jeg efter et øjebliks total stilhed skulle komme ind så blødt og svagt som overhoved muligt. Det sted er altid virkelig svært, men at samtidigt kigge på en dirigent som ser ud som om han er ved at eksplodere gør det nærmest umuligt. Det er over 20 år siden, men jeg husker stadig mit højlydte knæk til generalprøven. Heldigvis gik forestillingerne fint!
Jens Rademacher
København, 1972
1. Tenor
Jeg begyndte min sangkarriere som kordreng i Københavns Drengekor. Efter stemmen gik i overgang, fortsatte jeg med at synge i Københavns Drengekors mandskor og diverse amatørkor, indtil jeg blev ansat som koncertsanger i Radiokoret, som det hed den gang.
Jeg tror det var i 1998, jeg startede i DR KoncertKoret.
Ved siden af min ansættelse i DRKK, er jeg ansat i Vor Frue Kantori, arbejder som assistent i Operakoret, men har også arbejdet som freelancesanger hos bl.a. NDR Chor i Hamborg.
Jeg har en stor passion for Wagners operaer, men ellers vil jeg mene, at jeg er meget vidtfavnende, når det kommer til musikgenrer. Bachs Juleoratorium er helt klart en af mine favoritværker, men jeg lytter lige så gerne til Ozzy Osbourne og Victor Cornelius.
Det sværeste, jeg nogensinde har sunget: Det må uden tvivl være Henzes 9. symfoni. Jeg husker tydeligt, at det eneste, man havde at støtte sig til var sin stemmegaffel og sin fornemmelse for, hvor tonerne lå. Koret sang i en retning og orkestret spillede i en helt anden. Samtidig er det måske også en af de største musikalske oplevelser i det moderne repertoire, jeg har oplevet.