Vi ved, at de fleste af vores medlemmer gerne vil have en kop kaffe/te, når de overværer generalprøverne på koncerterne. Nu sætter vi prisen ned til det halve, og det er ikke nødvendigt at betale på stedet.
Forklaringen er ikke mindst, at DR har omlagt nogle rutiner med hensyn til kontantbetalinger, så for at undgå alt for meget administrativt bøvl for foreningen og for medlemmerne har vi fra nytår valgt at forhøje billetprisen med 10 kroner til 50 kroner. Til gengæld skal medlemmerne ikke betale de 20 kroner, en kop kaffe/te før kostede. Så tag bare en kop, når du er til generalprøve. Uden at tage pungen op af lommen. Kaffe/te er betalt, når du kommer til Koncerthuset.
Vi ved at nogle, men langt fra alle, også gerne vil have lidt til den søde tand i pausen. Det må man vente med, til man kommer hjem, men vi garanterer, at det medlemmerne er kommet for: den dejlige musik – den bliver der ikke pillet ved.
God fornøjelse – også i 2018.