For nylig var jeg til et prøveforløb på Hertug Blåskægs Borg af Bela Bartók, et af de mange dejlige tilbud vi får som venner af DRs kor og orkestre. I sammenligning med de øvrige tilbud er prøveforløbene noget helt særligt. Over flere dage får man et intenst forhold til et stykke musik. Er stykket velkendt i forvejen, oplever man hvordan dirigenten modellerer stykket efter sit ønske og sætter sit præg på det. Men er det et ukendt værk, som Hertug Blåskægs Borg var for mig, bliver oplevelsen endnu mere vidunderlig. Den første dag præsenteres jeg for en musik der forvirrer. Herefter øves den stykke for stykke og i takt med Judith, som låser dør efter dør op inde i borgen, trænger jeg skridt for skridt ind i værket og åbner musikken sig for mig. Et værk som til at begynde med irriterer, ender med at blive et højt elsket stykke musik. Det er det, prøveforløbene kan. Jeg kan ikke anbefale prøveforløbene varmt nok.
Tak fordi vennerne får dem tilbudt.
Phili Klitfod