Han fik noget i retning af en jobmæssig åbenbaring efter at være blevet dirigent for ”pigerne”, som ret beset er unge kvinder på mellem 16 og 22 år. Og de skal lyde som unge kvinder, ikke som piger.
Her kunne han i et og samme job forene flere af hans favoritroller: som pianist, kærligheden til sangskatten, dirigent og som vært indenfor forskellige genrer ligesom han kunne arrangere værkerne sangskatten..
-Jeg har aldrig oplevet nogen steder, at alt det, jeg holder af, går op i en højere enhed som i mit nuværende job.
Derfor ser vi ham sprudlende og oplagt konferencier til eksempelvis julekoncerten, mørkekoncerten og den populære serie af koncerter, Din Danske Sang, hvor den ottende koncert i serien fyldte salen for nylig. Eller måske skulle vi kalde det den 16. koncert. For netop den store interesse for blandingen af Pigekoret, muligheden for publikum til selv at synge med på dele af programmet og så indslaget med en sanger, der er kendt for helt andre genrer end ”Højskolebogen og Salmebogen”, der vælger tre numre fra selvsamme bøger, kommenter valget og synger sangene og salmerne. Denne kombination har været så god en ide, at Din Danske Sang dubleres med hele to koncerter søndag eftermiddag.
Hvad er din forklaring på, at interessen for korsang, og ikke mindst med Pigekoret, er kraftigt stigende i disse år?
-Det kan godt være, at mit svar lyder lidt lommefilosofisk, men jeg ser forklaringen som en modreaktion. I min generation (Phillip Faber er født i 1984, red.) og også før og efter, har der været en tendens til, at alt skulle dreje sig om individets muligheder for at udvikle sig, om ”mig-mig-mig”.
-Nu går bølgen så den anden vej. Mange har søgt ud af traditionelle fællesskaber som f.eks. kirken og andre samlinger af mennesker, men nu er der mange, der i korsangen finder et sted ”at høre til” i sangen, herunder fællessangen.
-For Pigekoret gør det sig yderligere gældende, at de på en gang forener det bedste fra amatørernes verden med professionelle dyder som præcision, tid og disciplin. Og vi kræver meget af pigerne. De skal kunne læse noder, og de skal til optagelsesprøve, også selv om de har gået på korskolen.
-De bruger 10 timer på to ugentlige prøver, har derudover cirka 40 produktioner om året, og langt fra alle foregår i DR-Byen. F.eks. gjorde koret stor lykke, da det fulgte med den danske OL-delegation til Brasilien i Brasilien i 2016. Så pigerne i koret bruger en stor del af deres fritid på at synge.
-Det kræver mere end bare det at kunne synge godt. Det kræver stor vilje og modenhed.
Pigekorets styrke ligger ifølge Phillip Faber i, at aktiviteterne foregår i DR regi, og også arven efter forgængerne i koret, der netop i denne måned fylder 80 år. Flere af pigernes mødre og bedstemødre udgør selv en del af arven fra de 80 år.
– Det er jo bemærkelsesværdigt, at repertoiret gennem årene i vid udstrækning har været det samme. Det synes jeg giver en fin signalværdi i en verden, hvor det, der er nyt i dag er passé i morgen.
Men du redigerer dog i noget af sangskatten ved at lave nye arrangementer af melodierne, ligesom I synger alternative melodier til en given tekst. Hvordan bliver det modtaget af et publikum, der for manges vedkommende har en entydig opfattelse af, hvilken melodi til I Østen stiger Solen op, der er den rigtige, og hvilken der er den forkerte?
– Det giver da nu og da noget debat, men det kan jeg godt lide. Og vi gør meget ud af at respektere traditionerne og have et anker i sangskatten.
-Nogle gange kan nyfortolkninger jo også give mere opmærksomhed til den del af sangskatten, der er teksten. Ligesom vi er fuldt bevidste om vores funktion som rollemodel for en række kor rundt om i landet.
Phillip Faber blev headhuntet til jobbet, men hvorfor sagde han ja til netop pigekoret, han har dog også dirigeret drengekor og voksenkor?
-Jeg havde heller aldrig tænkt på, at det skulle blive Pigekoret. Selv om jeg har fulgt det i mange år og været til en del af deres koncerter, før jeg blev korets dirigent. Da jeg fik jobbet, var jeg under uddannelse i Stockholm, og svenskerne forstod ikke rigtigt, hvorfor jeg ville vælge pigekoret, De spurgte, om det var noget i retning af deres Adolf Fredericks kor, men det er det ikke – det svenske kor er ikke sammenligneligt med DR Pigekoret – der er forskel både når det gælder alder og i aktivitetsniveauet. . I det hele taget er det ikke mange pigekor som vores, der er et i verden.
Det vrimler heller ikke med musik for pigekor. Brahms skrev ganske vist nogle værker for damekor, mens Mozart aldrig har skrevet et sådant.
Phillip Faber er en venlig, vittig, vidende og smilende mand, der i den grad virker åben og imødekommende. Måske kan Pigekorets medlemmer nuancere dette billede. I hvert fald er Phillip Faber en krævende kunstnerisk leder af koret.
-Pigerne er generelt ikke medbestemmende om repertoiret. Jeg gør meget ud af at tydeliggøre, hvornår de har medbestemmelse, og hvornår de ikke har. Vi i ledelsen lægger repertoiret. Noget helt andet er, at når de kan lide et stykke, vi lægger frem for dem, så løfter de sig 10 procent i forhold til det i forvejen høje niveau, de har. De synger altid, som de skal, men jeg kunne godt tænke mig at finde formlen for at ramme de ekstra 10 procent, samtidig med at jeg er bevidst om, at pigernes egen musiksmag primært er nutidsmusik
-Hvis man finder den formel, bliver man rig, siger Phillip Faber med et skævt smil.
Medlemmerne af Pigekoret kommer overvejende fra ”et hjem med klaver”, men der er måske ikke så mange med forældre, som man skulle tro, der er noget ved musikken. Under halvdelen. Pigekoret er ikke for alle, betoner dirigenten, der gerne så en større diversitet i koret målt i forhold til samfundet i øvrigt.
-Men det er vigtigt for mig at understrege, at vi betragter pigerne som 50 ressourcestærke individer. I koret er de alle lige – tidligere var der nogle af dem, der blev udnævnt til præfekter og dermed over de andre, ingen er i dag mere end de andre, og de skulle gerne få opfattelsen af, at i koret opnår de noget, de ikke kan nå selv, men som kommer til dem, når de er sammen om opgaven. Men vi sætter også grænser for omsorgen i koret.
Er der nogle, der bliver smidt ud af koret, før de selv går eller fylder 22 år?
-Nogle starter helt fra Spirekoret, andre er her ikke så lang tid.
Er det et formål, at Pigekorets skal være et springbræt til en professionel karriere inden for musikkens verden senere i livet?
– Nej, vi vil gerne give dem musikalske kompetencer i hovedet, og vi vil også gerne give dem den sociale forståelse, der ligger i: Det her kan vi ikke klare alene, men sammen. Til gengæld er det med den professionelle karriere nærmest et ikke-mål. Vi træner ikke til en kor-karriere, men er bestemt heller ikke kede af det, hvis det ender med sådan en karriere.
-Vigtigst er det dog, at de lærer, at der er noget, der er vigtigere end én selv. Jeg er stolt over, når det lykkes at forme mennesker som del af et fællesskab, når de bliver dygtige holdspillere.
Det er sjældent, vi publikummer får lov at synge med til voksenkorkoncerter. Argumentet er, at vi er glade amatører, der ikke går i spænd med et indøvet og ofte professionelt kor. Køber du den begrundelse for, at publikum normalt skal lytte og ikke synge med?
– Nej, det gør jeg ikke. Publikum kender jo eksempelvis Carl Nielsens sange godt. Jeg tror snarere, at der kommer mere fællessang til koncerter.
Det gør der i Koncerthuset. DR KoncertKoret inddrager også som noget nyt publikum deres publikum til deres forårskoncert: De skønneste kor , og det i langt svære stykker som f.eks. Mozarts Requiem. Og også ”de voksne” i DR VokalEnsemblet vil synge sammen med publikum ved ”Synge med DR Vokalensemblet”
-Men det er langt sværere at synge ude i salen, end det er at synge fra scenen. Det oplever pigekorets medlemmer, når nogle af dem lejlighedsvist synger fra balkonerne. Og når vi har fællessang til Din Danske Sang, forstærker vi mit klaver, så det ikke drukner i sangen fra salen.
I er endda gået så langt, at I lader publikum vælge nogle af fællessangene. Hvordan fungerer det, bliver det ikke let de samme valg hver gang?
-Nej. Godt nok vælger gennemsnittet utvivlsomt det, de kender i forvejen. Men ved koncerten forleden var der mange, der valgte aktuelle numre som f.eks. den tidsaktuelle Septembers himmel er så blå eller nogle af Benny Andersens sange – utvivlsomt fordi de indsendte deres valg, netop som Benny Andersen døde. Nej, valgene er ikke så forudsigelige, som man skulle tro.
– Og så vælger vi også selv til koncerterne sange fra det nyere repertoire, som publikum ikke kender på forhånd, men som vi håber, de tager til sig. Senest Per Nørgaards Løft mig kun bort, hvor korets stemmer blandt andet lyder fantastisk livagtigt som en fugleflok, der letter.
Til sidst. Hvor er du henne du selv henne om ti år.
-Det spørgsmål plejer jeg at kunne svare på, men det er jeg faktisk ikke i stand til i dag, slutter Phillip Faber.
Phillip Faber (født 1984) er uddannet komponist og dirigent fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium og Kungliga Musihögskolan i Stockholm.
Han blev chefdirigent for Pigekoret i 2013.
Han også gæstedirigeret DR VokalEnsemblet og DR KoncertKoret, DR Symfoniorkestret.
Han har modtaget DRs sprogpris.