Der er sådan set ikke meget spænding over det, når årets Léonie Sonnings Musikpris uddeles i Koncerthuset i DR-Byen. For i månedsvis har det været kendt, at prisen går til den græske violinist Leonidas Kavakos. Så der bliver ikke noget med at åbne en kuvert med navnet, sådan som det kendes fra adskillige andre prisuddelinger.
Modtagerne af prisen er altid store internationale navne. Hvad enten det er solister, dirigenter eller komponister. Travle mennesker med kalenderen fyldt langt ud i fremtiden. Og da der står i bestemmelserne, at det er en betingelse for at modtage prisen, at man kvitterer med en koncert i en dansk koncertsal, er det nødvendigt måske 2-3 år i forvejen, at finde ud af, hvem der skal have prisen og sikre sig, at vedkommende er indforstået med konditionerne.
Og da koncertprogrammerne bliver offentliggjort god tid i forvejen, har alle læserne af DR SymfoniOrkestrets program i månedsvis kunnet læse sig til, hvem der er årets prismodtager, og hvad han spiller ved lejligheden.
Det er en bestyrelse på seks medlemmer, der forestår udvælgelsen. Et af medlemmerne er fra Norge, resten er danske. Et medlem er fondens administrator, der er advokat, ellers er de andre medlemmer professionelle på musikkens område. Formand er DR P2s Esben Tange.
Ud over den langsigtede planlægning med prismodtageren, så er det også et mål for bestyrelsen at få forskellige sider af den klassiske musik repræsenteret og de skal ramme en passende blanding af det traditionelle og det fremadrettede.
Esben Tange nævner som eksempler fra de seneste år Martin Fröst, svensk klarinettist:
Det er klart, at man skal beherske sit instrument til fuldkommenhed, men man skal kunne mere end det. Man skal adskille sig fra de andre dygtige.
Eller 2015 vinderen, den engelske komponist og pianist Thomas Adès, der gennem 20 år ubesværet har bevæget sig gennem forskellige genrer og netop forbundet det nye med det gamle
Bestyrelsen bruger meget tid på at finde den rette person. Typisk stiller hvert af bestyrelsesmedlemmerne med en liste med navne, og det ender altid med, at de når til enighed efter at have gennemgået det kunstneriske niveau
Dirigenten Herbert Blomstedt fik sidste år sin pris for at blive kunstnerisk bedre og bedre år for år. Og det siger jo ikke så lidt for en mand, der fylder 90 år til sommer.
Han får prisen for sine kunstneriske præstationer, ikke for hvad han har gjort for DR SymfoniOrkestret, siger Esben Tange. Og tilføjer, at det omvendt er et formål i sig selv at gøre prismodtagerne endnu mere kendte for at dansk publikum.
Den første pris blev uddelt i 1959 til Igor Stravinsky. Igennem årene har fire danskere modtaget den fornemme udmærkelse. Mogens Wøldike – blandt andet navnkundig stifter af Københavns Drengekor – var den første i 1976. Prisen var den gang på 65.000 kroner. Komponisten Per Nørgård fik den 20 år senere. I 2000 fik fløjtenisten Michala Petri 400.000 og cembalospilleren m.m. Lars Ulrik Mortensen fik 600.000 i 2007. Fra og med sidste år er beløbet steget til 100.000 Euro.
Prismodtagerne er en perlerække af musikverdens mest kendte personer. Bernstein, Solti, Boulez, Birgit Nilsson, Anne Sophie Mutter, Fischer-Dieskau, Barenboim og Kubelik for blot at nævne nogle af dem. Man kan se alle prismodtagerne på http://www.sonningmusik.dk/prismodtagere.
Det gælder nok for de fleste af modtagerne, at de ikke siger ja for pengenes skyld, selv om det er en stor pris. Men når de ser listen over tidligere modtagere – det betyder noget for dem, og ingen har sagt nej tak, forklarer Esben Tange.
Og lige for en ordens skyld. Det, vi taler om, er Léonie Sonnings Musikfond. Ikke Sonningprisen, der uddeles af Sonning-Fonden. Den har ikke noget med musikprisen at gøre og administreres af Københavns Universitet. Den blev givet første gang i 1950 til Winston Churchill. Blandt de få danskere, der har fået den pris, er Niels Bohr og arkitekten Jørn Utzon.
Ud over musikprisen finder bestyrelsen for Léonie Sonning-Fonden også modtagerne af en række stipendier til unge, lovende nordiske dirigenter, musikere, sangere eller komponister. Stipendierne kan ikke søges.
Pengene til musikprisen og stipendierne er overskud fra de tre ejendomme enken efter redaktør Carl Johan Sonning ejede, og som siden er blevet suppleret med yderligere to ejendomme.