Herbert Blomstedt har mange gange dirigeret Symfoniorkestret, og han kommer gerne trods sine snart 100 år. Han har stadig sine helt klare ideer og krav til, hvordan en koncert bliver til.
DRs repertoire- og planlægningschef Tatjana Kandel sidder for tiden og finder ud af, hvad Symfoniorkestret skal tilbyde publikum i 2026 og 2027.
En time før Koncertkorets prøve i studie 2 i DR-Byen i tirsdags fortalte hun for medlemmer af Venneforeningen om det langsigtede arbejde med at lave et sæsonprogram. Et arbejde, som hun selv kalder et puslespil med mange byggeklodser. Der er nogle kalendere, der skal koordineres, et orkester med 106 musikere, en dirigent, en solist, et publikum samt nogle værker, der gerne skal forenes i en højere enhed.
Og så er der en retning og en signatur for orkestret, som binder sæsonen sammen. Hovedlinjen er i DRs tilfælde lagt af chefdirigenten Fabio Luisi. Han fortæller Tatjana Kandel, hvilke uger han vil kunne komme til Danmark i.
Gennemgående for orkestret er også det klanglige kendetegn, DRSymfoniorkestret skal have. Varme strygere, solistiske blæsere, brillant messing og virtuost slagtøj. Hvert orkester har sin egen identitet, og der er stor forskel i idealbillede rundt omkring.
På et tidligt stadie skal der findes en plads i den ønskede dirigents kalender. Og flere af de store dirigenter kan have særlige komponister, de koncentrerer sig om i et givet år. Ligesom flere af dem har bestemte ideer om, hvilke solister, de gerne vil gå på podiet med.
Tatjana Kandel ved allerede nu, at den legendarisk dirigent Herbert Blomstedt, der ofte dirigerer det orkester, han selv har været chefdirigent for mange år tilbage, kommer i maj 2027, kort før han fylder 100 år.
Dirigenterne, og det gælder i den grad også Blomstedt, har deres egne helt klare opfattelser af, hvor de enkelte musikere skal sidde i salen. Den berømte svensker starter simpelt hen ikke prøverne, hvis musikerne sidder ”forkert” og forklarer det med, at når der f.eks. er tale om en march, så skal lyden komme direkte fra instrumenterne og ud til publikum i en lige linje og ikke lyde, som om musikken pludselig bugter sig og vender om.
De mest spillede værker er skrevet i det 19. og 20. århundrede af komponister som Carl Nielsen, Strauss, Mahler og også Sjostakovitj, men DR har også et ansvar for at fremtidssikre ny musik, hvoraf noget er direkte bestilt hos internationale og danske komponister. Også selv om den nyere musik ikke får publikum til at købe billetterne i samme omfang som ved det ældre repertoire.
Samspillet mellem dirigent, solist og orkester følger som oftest en rytme, hvor dirigenter kommer til DR-Byen om mandagen, solisten om onsdagen hvor koncerterne finder sted om torsdagen, mange gange med gentagelse fredag eller lørdag.
I Tatjana Kandels job er skrækscenariet, at en dirigent eller solist melder fra med kort varsel. Det skete senest for kort tid siden, hvor en agent ringede og beklagede, at hans dirigent havde fået forfald. Efter en halv dags hektisk arbejde lykkedes det at få en erstatning, der kunne dirigere koncerten med kort varsel, nemlig britiske Andrew Manze, som nogle af jer har oplevet ved generalprøven torsdag den 21.maj.