Venneforeningen kan i dag formidle et tilbud fra DR på hele to koncerter med lovende unge dirigentspirer. Gratis endda.
Oplev de seks unge talenter fra Malko Dirigentskolen afslutte deres studier med at dirigere Athelas Sinfonietta Copenhagen den 19. maj 2022 kl. 19:30. Du kan også opleve de unge talenter dirigere DR Vokalensemblet til den endelige afslutning på deres studier den 3. juni 2022 kl. 19:30.
Læs mere om Fremtiden på Podiet I den 19. maj 2022 her
Gratis billetlink til koncerten her
Læs mere om Fremtiden på Podiet II den 3. juni 2022 her
Gratis billetlink til koncerten her
Nedenfor kan du læse om Malko Dirigentskolen og den kommende Malko Academy for Young Conductors. DR-Byen er rammen om begge skoler, der bærer navnet Malko efter en af de mest fremsynede dirigenter i dansk musikliv. Nikolai Malko var født i Ukraine og til sin død i 1961 fast gæstedirigent for Radiosymfoniorkestret. Og med en yderst aktiv interesse for unge dirigenters uddannelse til verdens koncertsale. En opgave DR har påtaget sig at videreføre med snart to dirigentskoler.
Skolen med base i DR-Byen optager seks elever, der over et koncentreret to årigt forløb bliver hjulpet godt på vej af DR Symfoniorkestret og DR Vokalensemblet og med kendte dirigentnavne som Fabio Luisi og Herbert Blomstedt, der giver masterclasses. Og med dirigenten Ole Faurschou som fast lærer.
Formålet med dirigentskolen er at sende kvalificerede unge dirigenter ud i det danske musikliv. Måske for en dag at deltage i den verdensberømte Malko konkurrence – som ligeledes afholdes i DR-Byen hvert tredje år, hvor ikke bare de tre vindere, men også de andre kandidater får en genvej til en karriere herhjemme og rundt om i verden.
Selv om det er DR, der står for skolen, samarbejder den med musikkonservatorierne i København og Århus og Vokalensemblet. Den støttes økonomisk af flere private fonde. Den blev etableret i 2016, og undervisningen består i en teoretisk del med fag som direktionstimer, værkanalyse, slagteknik, partiturspil og hørelære samt en ikke uvæsentlig disciplin for en dirigent: lederskab og dertil praktisk samspil med DRs ensembler.
Eleverne er 16-25 år, og undervisningen er lagt til to ugentlige lektioner på typisk fem timer og er placeret på aftener og i weekender, så eleverne ved siden af kan passe deres skolegang eller studier. Samspillet med ensemblerne foregår nødvendigvis i dagtimerne. Den typiske elev er i starten af 20´erne, har spillet et instrument eller sunget i kor og som solist, men de har aldrig stået på podiet foran et orkester, i hvert fald ikke de professionelle musikere og sangere, som de møder på skolen i DR-Byen. Og de må ikke være startet på direktionslinjen på musikkonservatorierne, når de går på skolen. Næste hold starter i 2023.
For de fleste går den optimale videre vej fra Dirigentskolen til en uddannelse på konservatoriernes dirigentlinjer. – Og det lykkes for de fleste, siger Ole Faurschou. De første elever har i dag taget deres bachelor.
Alle ansøgere skal igennem en skriftlig hørelæreprøve. Her stopper drømmen for nogle. Flere bliver sorteret fra ved den første prøve, der består i skriftlig hørelære og endnu flere ryger ved den følgende mundtlige hørelære-prøve.
Ved den tredje prøve får kandidaterne mulighed for at vise deres færdigheder som instrumentalister og sangere. Klaverspil indgår for alle i alle øvelserne.
Ved den fjerde prøve gælder det debuten som dirigenter foran et professionelt kor eller orkester.
Derefter er vi nede på de seks elever, der har passeret nåleøjerne.
– Tallet seks er ikke tilfældigt valgt, siger Ole Faurschou. Vi vil undgå de store hold, for deltagerne på skolen skal have optimal praktisk færdighed, hvilket ikke ville være muligt ved store hold. Omvendt må holdene ikke blive for små. Min egen studietid på Konservatoriet lærte mig fordelene ved at se og høre de andre, både de gode og de mindre gode.
– Jo, det kan godt være, men det gør ikke noget, for jeg er sikker på, at de bærer Malko og Danmark med sig.
– Er ambitionen at skabe grundlaget for seks maestroer – som store dirigenter ofte kaldes – hvert andet år på Dirigentskolen?
– Det kommer an på, hvad man lægger i ordet maestro. Det er ikke en titel vi bruger så meget i Danmark, mens det er helt almindeligt i udlandet. Men der ligger også en anerkendelse i brugen af ordet. Så på den måde vil vi gerne give eleverne et kvalitetsstempel.
– Da jeg selv var ung, måtte jeg virkelig kæmpe for at få den rette undervisning og ikke mindst for at få mulighed for at afprøve mine evner over for et rigtigt orkester. Derfor føler jeg et ekstra stort ansvar for at forme og løfte en ny generation.
Ordene kommer fra DRSymfoniorkestrets chefdirigent Fabio Luisi og er udtalt som baggrunden for at han – udover at give Masterclasses for eleverne på Malko Dirigentskolen – også påtager sig den samme rolle i forbindelse med det nyeste skud på stammen i DRs musikstrategi: Malko Academy for Young Conductors. Skolen åbner til september.
Og hvor det er private danske fonde, der støtter Dirigentskolen, er det en ny schweizisk kulturfond, Fondation Caris, der støtter Malko Academy for Young Conductors, hvor eleverne vil få rejse og ophold betalt, når de i snit hver tredje weekend tager til DR-Byen. På undervisersiden er der også gengangere fra Dirigentskolen. Ole Faurschou vil være hovedunderviser på begge skolerne.
Det undrer ikke Dominik Falenski, at ansøgerfeltet til de relativt få pladser er så bredt.
-Der findes ikke noget tilsvarende i verden, siger han.
Eller måske rettere dygtige, for der er virkelig mange med et fantastisk potentiale blandt ansøgerne. Mange af dem har allerede vundet europæiske musikkonkurrencer. De 110 ansøgninger bliver gennemgået af Akademiets faste lærere. Udover de skriftlige ansøgninger skal kandidaterne vedlægge en video på 5-10 minutter, hvor de spiller et instrument eller synger.
Og så skal alle 110 gennemgå en on-line hørelære-test samtidig.
– Det er, hvad man kan kalde en prætest. Hvis de ikke er gode nok til den, er der ingen grund til at tage til København, siger Dominik Falenski.
Der er ikke tale om et studium, og kendetegnende er det, at ansøgerne ikke må være påbegyndt studiet på dirigentlinjen på et musikkonservatorium, ligesom det er tilfældet på Malko Dirigentskolen. Stort set ingen har prøvet at dirigere – højest amatørorkestre.
– Men filosofien er, at hvis de er gode musikere, så har de et godt udgangspunkt for også at kunne lære direktion.
– Og så kommer den endelige prøve. En del af den består af et helt nyt værk skrevet specielt til konkurrencen, det er aldrig opført før, og ansøgerne ved ikke, hvem der har skrevet musikken. Det får de 24 timer til at forberede, og de kan ved denne del af prøven således ikke gå ind på Youtube eller andre steder og høre det spillet. Men allerede her er der sorteret yderligere i ansøgningerne. Efter andendagen af de tre prøvedage er feltet nede på mellem 8 og 12.
Ved de sidste prøver skal kandidaterne også dirigere et kammerorkester i Dvoraks serenade for strygere, det før omtalte moderne værk, og endelig skal de dirigere Griegs Ave Maris Stella med deltagelse af 16 sangere.
– Vores håb er, at man om 10-20 år kan se en yderligere mangfoldighed af dygtige professionelle dirigenter i det europæiske musikliv. Vi vil give nogle værktøjer til at nå så langt.
– Men risikerer man ikke, at de bliver i udlandet og ikke kommer tilbage til Danmark
– Jeg tror, at Danmark vil have en plads hos dem fremover, men hvis de ikke skulle komme til Danmark, er det mere os end dem, der ville have et problem. De gode orkestre har ikke vanskeligt ved at skaffe gæstedirigenter.
– Det er ikke min kompetence at afgøre, men jeg har en holdning til, at det vigtigste er kommunikationen mellem dirigenten og orkestret og/eller koret. Det er altafgørende, og det satser vi på at bidrage til, slutter Dominik Falenski.
Vi har også stillet samme spørgsmål til dirigenten, Ole Faurschou. Han siger:
– Der er forskellige skoler. Herbert Blomstedt er i en klasse for sig. Han har også forestået masterclasses på Dirigentskolen. Vigtigt for dirigenter er at give det, de finder vigtigt i musikken, videre. Vigtigt er det også, at de stoler på deres slagteknik. Hvis de ikke kommer igennem med deres kommunikation, forsøger de at kompensere med skuldre eller fødder. Og det er ikke altid en god ide.
– Hvis den basale slagteknik er på plads, kan man dirigere med et smil en gestus, ligesom man får et langt bedre prøveforløb, slutter Ole Faurschou.