Indkaldelse til generalforsamling 2024

København den 6. oktober 2024

Kære medlemmer af Venneforeningen

I henhold til vores vedtægter indkalder vi hermed til generalforsamling onsdag den 6. november 2024 kl. 15.00.

Den afholdes i lighed med sidste år i Svenska Gustafskyrkan, Folke Bernadottes allé 4 2100 København Ø (lige ved Østerport Station, men uden parkeringsmuligheder ved kirken). Dørene åbnes kl. 14.30.

Efter den formelle del uddeles der også i år flere legater end tidligere, hvorfor der vil være et mere omfattende musikprogram med sang og spil

Dagsordenen er ifølge vedtægterne

  1. Valg af dirigent
  2. Bestyrelsens beretning om foreningens virksomhed i det forløbne år.
  3. Forelæggelse af regnskab til godkendelse
  4. Valg af op til syv bestyrelsesmedlemmer
  5. Valg af revisor
  6. Fastsættelse af kontingent
  7. Forslag fra bestyrelsen og medlemmerne
  8. Eventuelt

Forslag fra medlemmerne skal fremsendes skriftligt 14 dage før generalforsamlingen på mailadressen: kontakt@drvenneforeningen.dk

Vi glæder os til at se så mange af vores medlemmer som muligt.

Alle medlemmer har adgang, men af hensyn til hvor mange kopper kaffe og kanelboller der skal bestilles, beder vi om tilmelding på mailadressen kontakt@drvenneforeningen.dk inden den 28. oktober.

Årsregnskabet forventes lagt på foreningens hjemmeside en uge før generalforsamlingen.

På gensyn

Bestyrelsen