Kære medlemmer af Venneforeningen
Vi måtte ikke sidste år. Nu må vi igen: følge vores vedtægter og holde generalforsamling i oktober måned.
Den finder sted mandag den 25. oktober 2021 i studie 2 i DR-Byen kl. 15.00, og den vil blive ledsaget af et større musikprogram, end vi plejer. Som vi har skrevet til jer før, har vi ikke kunnet uddele legater til DRs dygtige musikere og sangere sidste år, men vi har gemt pengene og deler derfor dobbelt så mange portioner ud i år. Hvilket igen betyder, at vi kan nyde dobbelt så meget musik og sang som ved tidligere generalforsamlinger.
Dagsordenen følger vedtægterne:
- Valg af dirigent
- Bestyrelsens beretning om foreningens virksomhed de seneste to år
- Forelæggelse af årsrapporter for de to seneste år til godkendelse
- Valg af bestyrelsesmedlemmer
- Valg af revisor
- Fastsættelse af kontingent
- Forslag fra bestyrelse og medlemmer
- Eventuelt
Forslag fra medlemmerne skal fremsendes skriftligt til foreningen senest to uger før generalforsamlingen på mailadressen kontakt@drvenneforeningen.dk
Vi glæder os til at se så mange af vores trofaste medlemmer som muligt. Alle medlemmer har adgang, men af hensyn til det praktiske (stoleopstilling og kaffe/kage), beder vi om at tilmelde jer på mailadressen kontakt@drvenneforeningen.dk inden den 18. oktober 2021.
Årsregnskabet for de to seneste forenings år vil blive lagt på foreningens hjemmeside en uge før generalforsamlingen.
På gensyn
BESTYRELSEN