– Det er simpelthen skide sjovt at synge i kor. Ordene ryger ud af munden på Jakob Knudsen Pedersen, når han bliver spurgt om, hvad der binder de 74 sanger i DR Koncertkoret sammen. Koret runder 90 år i denne uge, og det bliver fejret med flere koncerter i år og til næste forår.
Jakob Knudsen Pedersen er formand for sangernes forening. Han har siden 2015 været 1. tenor i koret.
Hvis han skal se tilbage på fortællingen omkring DR Koncertkoret eller Statsradiofoniens kor, som det hed fra starten i 1932, så er der i dag tale om langt mere professionelt kor end tidligere. I dag er det hovedreglen, at man er uddannet til og lever af at synge. Selv om det ikke er et fuldtidsjob at være medlem af koret.
– Det er blevet et aktivt tilvalg at synge i kor, siger han.
Jakob Knudsen Pedersen slår fast, at fordums opfattelse af, at hvis man ikke kunne blive solist, kunne man da altid synge i kor, ikke gælder mere. Der er i dag lige så stor status omkring at synge i kor som at være solist. Mange af korets medlemmer optræder jævnligt også ved siden af som solister.
DRs Koncertkoret er ret unikt. Dels har det og har gennem årene haft en størrelse, som man ikke finder ret mange steder. Hverken i de europæiske radiofonier eller uden for. Det ville ikke kunne løbe rundt med et kor i den størrelse og med den kvalitet, hvis der ikke kom økonomi via DRs public Service-kontrakt.
Fra 1972-91 kunne man høre en basstemme i koret. Stemmen lyder stadig i radioen, idet den tilhører den kendte P1/P2 vært Helge Baun Sørensen. Han har også redigeret et festskrift i forbindelse med korets 50-årsdag i sin tid.
Samarbejdet med de store dirigenter fra ind- og udland gik vældig fint den gang. F.eks. den navnkundige rumænsk fødte Sergiu Selibidache, der må siges at være frygtet af orkestret, men elsket af koret:
– Men man kan ikke være ven med en dirigent. Dirigenten er en autoritet, ikke en ven, siger Helge Baun Sørensen, der stoppede som sanger, fordi det var temmelig uforeneligt med at have små børn.
Øvetiden var mandag til fredag 15-18. Og da der ikke var tale om en heltidsstilling, måtte man have andet arbejdet ved siden af. Mange var lærere, mens Baun Sørensen som nævnt blev ansat til at tale i DRs mikrofoner i Radiohuset. Hvor koret i øvrigt havde sit eget øvelokale, Korprøvesalen, som var placeret i en slags gårdhave ved siden af kantinen. Han er overbevist om, at der dengang var et mere udbredt socialt liv end i dag.
– Men koret udviklede sig kunstnerisk og harmonerede fint sammen med orkestrets lyd. Ikke noget med en fesen spånpladelyd. Optagelsen i koret baserede sig tidligere mere på stemmepragten end på nodefærdigheder. Så der var langt flere prøver den gang end i dag. Oprindelig var kravene, at en sopran skulle kunne synge det høje C og en bas det dybe C. Dirigenter som Malko og Fritz Busch ændrede allerede på sammensætningen ved at fyre ældre sangere og ansætte nye.
Dagens sangere er også ansat på kun 10 procent af et årsværk. Prøverne ligger typisk i den uge, hvor koncerten/koncerterne finder sted, men f.eks. med Schönbergs storværk Gurre-Lieder, som blev opført i Koncerthuset for nylig, strakte prøveforløbet sig over 14 dage.
– Det kan selvfølgelig give problemer i forhold til andre opgaver, siger Jakob Knudsen Pedersen, men sangerne prioriterer Koncertkoret meget højt, ligesom DR er fleksibel med hensyn til andre opgaver. Og det ligger fast mindst et år i forvejen, hvornår koret skal optræde. Mange synger ved siden af i kirkekor eller som solister ved forskellige lejligheder.
Selv synger han for tiden på Malmø-operaen, ligesom nogle synger i kendte danske kor som Ars Nova.
Pensionsalderen er officielt 58 år for sangerne. Med mulighed for forlængelse. Et mangeårigt medlem af koret, Jørgen Ditlevsen, er netop stoppet i koret efter at have rundet i de 75. Han sang dog med i Gurre-Lieder.
Hverken Helge Baun Sørensen eller Jakob Knudsen Pedersen anser det for et problem at synge langt ud over den officielle pensionsalder. Særlig ikke for de dybe stemmer, mens det kan være mere problematisk for de lyse stemmer. Men heller ikke her er det uden undtagelser.
Repertoiret har ændret sig på den måde, at der er kommet nye værker til, men såvel datidens og nutidens sangere ser med glæde frem til at gensynge de store klassikere som Mahlers 8. symfoni, Bachs Mattheus-Passionen og Verdis Requiem
”Turbolyd” kalder Helge Baun Sørensen det.
Foto: © Agnete Schlichtkrull