Gennem to år har en håndfuld unge, klassiske musiktalenter fra hele Europa studeret intensivt i DR’s Malko Academy for Young Conductors. Fælles for dem er en enestående musikalsk begavelse, som hurtigt forplanter sig i et orkester og brænder langt ud over scenekanten.
De fem unge talenter er godt på vej mod en international karriere som dirigenter, og gennem deres tid i Malko Academy har de modtaget undervisning og masterclasses af bl.a. Fabio Luisi, Herbert Blomstedt, Henrik Vagn Christensen og Ole Faurschou. I dag er flere af dem optaget på nogle af verdens mest prestigefyldte konservatorier.
Denne aften kan du opleve de fem unge stjerneskud i aktion på podiet i Koncertsalen, hvor de afslutter studietiden i DR med deres officielle koncertdebut i spidsen for DR Symfoniorkestret. På scenen er 80 orkestermusikere klar til at følge de unge dirigenter gennem symfoniske værker af Carl Nielsen og Gustav Mahler, og aftenens vært er DR Pigekorets dirigent Charlotte Rowan, som undervejs fortæller om musikken og de medvirkende.
Medvirkende: Gabriel Durliat (Frankrig), Konstantinos Alexopoulos (Grækenland), Marian Bozhidarov (Bulgarien), Ragnheiður Ingunn Jóhannsdóttir (Island), Vincent Siret (Frankrig).
Solist: Louise McClelland Jacobsen
Program:
Nielsen: Symfoni nr. 2 (1. og 4. sats)
Mahler: Symfoni nr. 4 (1., 2. og 4. sats)
Bemærk at der er begrænset udsyn på Orkester A, B og C.
Koncerten er gratis for medlemmer af Venneforeningen.